Fucithalmic®

øjendråber, suspension 1 %

Amdipharm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Fucithalmic 10 mg/g, øjendråber, suspension 

Fusidinsyre 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger

  • Gem indlægssedlen, du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Fucithalmic til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddek. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fucithalmic
  3. Sådan skal du bruge Fucithalmic
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

  • Fucithalmic er et antibiotikum til brug i øjnene.
  • Fucithalmic virker i starten bakterie-hæmmende, men efterhånden også bakterie-dræbende.

 

Du skal bruge Fucithalmic til behandling af betændelse i øjnene, hvis betændelsen skyldes bakterier, som Fucithalmic er virksomt på.

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fucithalmic

Brug ikke Fucithalmic

  • hvis du er allergisk over for aktivt stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken før du bruger Fucithalmic 

Vær opmærksom på følgende 

  • Du skal undgå at bruge kontaktlinser (både bløde og hårde), når du har betændelse i øjet. Fucithalmic øjendråber indeholder mikrokrystaller, som kan ridse kontaktlinse og hornhinde.
  • Hvis du bruger Fucithalmic for ofte, kan bakterierne blive modstandsdygtige.

Brug af anden medicin sammen med Fucithalmic

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at ta anden medicin. 

 

Hvis du bruger mere end ét øjenpræparat, så vent cirka 5 minutter mellem drypning med Fucithalmic og det andet præparat. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

 

Graviditet  

Du kan bruge Fucithalmic under graviditet. 

 

Amning  

Du kan bruge Fucithalmic, selv om du ammer. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Fucithalmic kan give sløret syn lige efter drypning. Vent med at køre bil eller andet køretøj samt betjene maskiner, indtil dit syn er klart igen. 

Fucithalmic indeholder benzalkoniumchlorid

Øjendråberne indeholder konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid, der kan give øjenirritation især hvis du har tørre øjne eller problemer med hornhinderne (det klare lag forrest i øjet). Hvis du har unormale fornemmelser i øjet såsom svie eller smerte, når du bruger dette lægemiddel, skal du tale med din læge.
Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser.
Du skal undgå at bruge kontaktlinser (både bløde og hårde), når du har betændelse i øjet. 

3. Sådan skal du bruge Fucithalmic

Brug altid lægemidlet nøjagtig efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er (voksne og barn)

1 dråbe i det/de angrebne øje/øjne 2 gange dagligt. 

Brugsanvisning

Tube:  

  • Ved at trække i det nederste øjenlåg, kan du dryppe 1 dråbe Fucithalmic ned i øjensækken, uden at tuben spids rører øjet eller dets omgivelser (se figur 3).
  • For at lette inddrypningen er Fucithalmic øjendråber lidt tyktflydende, men reagerer med den salte tårevæske og bliver i løbet af få øjeblikke klare og tyndtflydende.

 

Hvis du har yderligere spørgsmål om brugen af dette lægemiddel så spørg din læge, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet. 

Hvis du brugt for meget Fucithalmic

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Fucithalmic, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, (og du føler dig utilpas). 

Tag emballagen med. 

Hvis du glemt at bruge Fucithalmic

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du blot fortsætte med den sædvanlige dosis. Tag aldrig dobbelt dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Fucithalmic

Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. 

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Almindelige (kan påvirke op til 1 af 10 personer):.  

  • Sløret syn (forbigående)
  • Smerter på applikationsstedet (inkl. brændende følelse og svidende følelse i øjnene)
  • Kløe på applikationsstedet,
  • Ubehag/irritation på applikationsstedet

 

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 af 100 personer):  

  • Overfølsomhed
  • Hævelse af øjenlåg (Øjenlågsødem)
  • øget tåreflod (øget lakrimation)
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Udslæt

 

Sjældne (kan påvirke op til 1 af 1000 personer):  

  • Forværret øjenbetændelse.
  • Nældefeber (urticaria)

 

Yderligere bivirkninger hos børn  

Den observerede sikkerhedsprofil er ens hos børn og voksne 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Fucithalmic utilgængeligt for børn. 

 

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30° C. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned 

 

Fucithalmic tube:  

Brug ikke Fucithalmic tuben mere end 4 uger efter åbning. 

 

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Fucithalmic 10 mg/g øjendråber, suspension i tube indeholder:

Aktivt stof: Fusidinsyre.
Øvrige indholdsstoffer: Benzalkoniumchlorid, carbomer, mannitol, dinatriumedetat, natriumhydroxid og vand til injektionsvæsker. 

Udseende og Pakningsstørrelser

Pakningsstørrelser  

Tube: 5 g 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Amdipharm Limited  

Temple Chambers 

3 Burlington Road 

Dublin 4  

Irland 

Fremstiller Øjendråber, suspension i tube

LEO Laboratories Ltd. 

285 Cashel Road 

Dublin 12  

Irland

Cenexi HSC,
2 Rue Louis Pasteur,
Herouville St Clair, 14200,
Frankrig 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret april 2023 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...