Efedrin SAD
injektionsvæske, opløsning 50 mg/ml
Amternes Lægemiddelreg.kontorI/S


Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION FRA BRUGEREN
Efedrin SAD injektionsvæske, opløsning 50 mg/ml
efedrinhydrochlorid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret Efedrin SAD til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkning, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Efedrin SAD
- Sådan skal du tage Efedrin SAD
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Efedrin SAD er et lægemiddel, der virker ved at trække blodkarrene sammen.
Efedrin SAD anvendes ved blodtryksfald, specielt i forbindelse med bedøvelse eller narkose.
En læge eller sygeplejerske vil give dig Efedrin SAD som en indsprøjtning i en blodåre, i en muskel eller under huden.
Lægen kan give dig Efedrin SAD for noget andet. Spørg lægen.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Efedrin SAD

Tag ikke Efedrin SAD
- hvis du er allergisk over for det efedrinhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer
- hvis du får eller indenfor de sidste 14 dage har fået medicin mod depression (MAO hæmmere)
- hvis du har fået bedøvelsesmidler som skal inhaleres
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du tager Efedrin SAD:
- Hvis du har grøn stær
- Hvis du har hjertekar-sygdom
- Hvis du har forhøjet blodtryk
- Hvis du har sukkersyge
- Hvis du har for højt stofskifte
- Hvis du har forstørret prostata
- Hvis du har nedsat nyrefunktion
- Hvis du har en ubalance i blodets indhold af bl.a. syre (hyperkapni, hypovolæmi, acidose)
- Hvis du er i en tilstand, hvor kroppens væv ikke får tilført nok ilt (hypoxi)
Brug af anden medicin sammen med Efedrin SAD
Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får:
- Visse typer af medicin for hjertet (hjerteglykosider)
- Medicin mod depression (MAO-hæmmere)
- Bedøvelsesmidler som skal inhaleres
- Medicin mod forhøjet blodtryk (methyldopa, reserpin, beta-blokkere, alfa-adrenerge blokkere)
- Vanddrivende medicin
- Lægemidler som virker hjertestimulerende og karsammentrækkende (sympatomimetika)
- Atropin (luftvejsudvidende middel)
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Hvis du er gravid, må du kun få Efedrin SAD efter aftale med lægen. Følg lægens anvisning.
Amning
Tal med lægen, hvis du ammer. Du bør ikke amme i to dage, efter at du har fået denne medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Efedrin SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
3. Sådan skal du tage Efedrin SAD

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.
Efedrin SAD findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden, i en muskel eller i en blodåre. Du vil normalt få Efedrin SAD af en læge eller sygeplejerske.
Du må få Efedrin SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Dosering
Voksne: Dosis er individuel. Sædvanligvis indgives 10-25 mg i en blodåre (dosis kan om nødvendigt gentages med 5-10 minutters mellemrum) eller 25-50 mg i en muskel eller under huden.
Hvis du har brugt for meget Efedrin SAD
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du har fået for meget Efedrin SAD vil din læge eller sundhedspersonalet tage de nødvendige forholdsregler.
Hvis du har fået for meget Efedrin SAD, kan du opleve at få
- hovedpine
- store pupiller
- hallucinationer
- hurtig og uregelmæssig puls
- hjertebanken
- vandladningsbesvær
- påvirket blodtryk
- feber
- muskelsmerter og -svaghed
- nyresvigt
- for lidt kalium i blodet
- træthed og døsighed
- sløret tale
- rysten, kramper og uro
- irritabilitet
- kvalme og opkastning
Akut overdosering kan give vejrtrækningsbesvær eventuelt udviklende sig til hjerteanfald, hjertestop eller død.
Hvis du har glemt at bruge Efedrin SAD
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du holder op med at tage Efedrin SAD
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger:
Hyppigheden ikke kendt:
- Smerter i brystet, evt. med udstråling til arm eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Kontakt læge eller skadestue.
- Hjertestop. Ring 112.
- Lammelser, talebesvær, bevidstløshed pga. hjerneblødning. Ring 112.
- Åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks læge eller skadestue.
- Psykotiske tilstande. Kontakt lægen.
Ikke alvorlige bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
- For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.
- Forvirring, angst, depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
- Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Åndenød / åndedrætsbesvær. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
- Besvær med at lade vandet evt. manglende vandladning. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
- Hovedpine, kvalme, opkastning, øget svedtendens, svaghed.
- Nervøsitet, irritabel adfærd, rastløshed, søvnforstyrrelser.
- Hjertebanken
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
- Svimmelhed, tørst, muskelsvaghed.
Sjældne Bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 patienter):
- Uregelmæssig puls på grund af ekstraslag. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
Hyppigheden ikke kendt:
- Svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. for lavt kalium i blodet. For lavt kalium i blodet kan i meget sjældne tilfælde blive alvorlig med lammelser og forstyrrelser i hjertets rytme (risiko for hjertestop). Tal med lægen.
- Langsom puls. Kan blive alvorligt. Hvis De/du får meget langsom puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal De/du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Ændringer i blodsukkerniveau kan medføre hyppig vandladning, tørst, træthed (højt blodsukker) eller mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper (lavt blodsukker). Tal med lægen.
- Overfølsomhed, frygt, rysten.
- Svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk.
- Nedsat appetit, øget spytsekretion
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar Efedrin SAD utilgængeligt for børn.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.
Brug ikke Efedrin SAD efter den udløbsdato (Anv. inden), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Efedrin SAD injektionsvæske indeholder:
Aktivt stof: Efedrinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer: Vand til injektionsvæsker.
Udseende og pakningsstørrelser
Efedrin SAD er en klar væske.
Efedrin SAD findes i pakningsstørrelser på:
1 ml ampuller x 10.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2023.

