Primcillin®

granulat til oral suspension 50 mg/ml

Viatris ApS

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Primcillin 50 mg/ml granulat til oral suspension
Phenoxymethylpenicillinkalium  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Primcillin til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Primcillin
  3. Sådan skal du tage Primcillin
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

Primcillin er et smalspektret antibiotikum af penicillintypen. Primcillin anvendes til behandling af 

betændelser i bihuler, øre, hals, bronkier og lunger. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Primcillin

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Primcillin

  • hvis du er allergisk over for phenoxymethylpenicillinkalium eller et af de øvrige indholdsstoffer i Primcillin (angivet i punkt 6)
  • hvis du er allergisk over for penicilliner eller andre antibiotika (beta-lactamer).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Primcillin: 

  • hvis du lider af allergi eller har astma
  • hvis du er allergisk over for andre lægemidler mod infektioner (cefalosporiner og penicillin).

 

Kontakt straks lægen eller skadestuen hvis du får: 

  • voldsom eller langvarig, blodig diarré, når du bruger eller har brugt Primcillin. Det kan være tegn på en alvorlig tarmbetændelse
  • pludselige overfølsomhedsreaktioner f.eks. hududslæt, åndedrætsbesvær, hævelse af ansigt, læber og hals og besvimelse (anafylaktiske reaktioner). Opstår symptomerne inden for minutter til timer, skal du straks ringe 112. Kan være livsfarligt.
  • vedvarende diarré eller opkastning.

Andre forholdsregler

Ved længere tids behandling bør din læge kontrollere din lever- og nyrefunktion samt undersøge, om der er ændringer i blodets sammensætning ved en blodprøvekontrol.
Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Primcillin. Det kan påvirke prøveresultaterne. 

Brug af andre lægemidler sammen med Primcillin

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Fortæl din læge, hvis du tager nogle af nedenstående lægemidler, da både deres virkning og Primcillins virkning kan blive ændret ved samtidig anvendelse: 

  • Methotrexat (middel til behandling af blodkræft, psoriasis og leddegigt)
  • Probenecid (middel til behandling af urinsyregigt)

Brug af Primcillin sammen med mad og drikke

Du kan tage Primcillin sammen med mad og drikke. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Primcillin. 


Du kan tage Primcillin under graviditet. 


Du kan tage Primcillin, selvom du ammer. Primcillin bliver udskilt i modermælken. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Primcillin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Primcillin indeholder kalium, aspartam, fructose og natrium

  • Dette lægemiddel indeholder ved maksimal dosis på 800 mg 1,6 mmol (80 mg) kalium pr dosis.
    Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
  • Dette lægemiddel indeholder 13,7 mg aspartam (E951) pr. gram granulat, svarende til 13,7 mg/g.
    Aspartam er en phenylalaninkilde. Det kan være skadeligt, hvis du har phenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt.
  • Dette lægemiddel indeholder 857 mg fructose pr. gram granulat, svarendt til 857 mg/g.
    Fructose kan skade tænderne.
    Hvis din læge har fortalt dig, at du eller dit barn har intolerance over for nogle sukkerarter eller hvis du er blevet diagnosticeret med arvelig fructoseintolerans (HFI), en sjælden genetisk lidelsen, hvor en person ikke kan nedbryde fructose, skal du tale med din læge før du eller dit barn tager eller får dette lægemiddel.
  • Dette lægemiddel indeholder ved maksimal dosis på 800 mg 36,16 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. dosis. Dette svarer til 1,8 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
  • Dette lægemiddel indeholder maltodextrin. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3. Sådan skal du tage Primcillin

Tag altid Primcillin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Voksne 

Den daglige dosis afhænger af din alder, vægt og hvor svær betændelsen er. Følg lægens anvisning. Den sædvanlige dosering er: 

8,0 - 16,0 ml (400-800 mg) 2-4 gange daglig. 

 

Brug til børn og unge  

Dosis afhænger af barnets vægt og hvor svær betændelsen er. Din læge vil oplyse dig om den præcise dosis til dit barn. Følg altid lægens anvisning. 

 

Nedsat nyrefunktion  

Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisning. 

Administrationsmetode

Primcillin granulat til oral suspension er kun til oralt brug (gennem munden). 

Granulatet opløses i vand på apoteket før udlevering. Husk at ryste suspensionen godt før brug. 

Hvis du har taget for meget Primcillin

Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har taget mere Primcillin, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag emballagen med. 

Symptomer på overdosering kan være kvalme, opkastning, diarré, bevidsthedsændring, forstyrrelser i saltbalancen, muskeltrækninger, krampeanfald, dyb bevidstløshed (koma), alvorlig blodmangel med gulsot og nyresvigt. 

Hvis du har glemt at tage Primcillin

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

Hvis du holder op med at tage Primcillin

Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Primcillin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Følgende bivirkninger er blevet rapporteret: 

Alvorlige bivirkninger:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):  

  • Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag. Kontakt læge eller skadestue.

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter): 

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion/shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.

 

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):  

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Kontakt læge eller skadestue.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader).
    Kontakt læge eller skadestue.
  • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

 

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):  

  • Alvorlig diarré pga. betændelse i tyktarmen. Kontakt lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger:

Almindelige - meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter): 

  • Udslæt
  • Kvalme og diarré

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter): 

  • Feber
  • Opkastning
  • Mundbetændelse
  • Betændelse i tungen
  • Fordøjelsesbesvær
  • Smerter i leddene
  • Nældefeber
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan der være livsfarligt. Ring 112.
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.

 

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter): 

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber skal du straks kontakte læge.
  • Kløe

Primcillin kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver og undersøgelser, f.eks. forandringer i blodet (eosinofili). 

 

Tal med apoteket eller lægen, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C). 

 

Du kan opbevare suspensionen 14 dage i køleskabet. Du bør ikke bruge suspensionen efter dette 

tidspunkt. 

 

Brug ikke Primcillin efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Primcillin indeholder:

Det aktive indholdsstof i Primcillin granulat til oral suspension er phenoxymethylpenicillinkalium. 

 

De øvrige indholdstoffer er: Natriumcitrat, vandfri; dinatriumhydrogencitrat; polyvidon; karamelessens; appelsinessens; citronessens; maltol; natriumchlorid; aspartam (E951); fructose 857 mg; titandioxid (E 171); vand, renset. Se pkt. 2 ”Primcillin indeholder kalium, aspartam, fructose og natrium”. 

Udseende og pakningsstørrelser

Primcillin granulat til oral suspension findes i glasflasker á 100 ml og 200 ml som færdigblandede suspensioner. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Viatris ApS
Borupvang 1 

2750 Ballerup 

Fremstiller

Recipharm Strängnäs AB
Mariefredsvägen 35 

645 41 Strängnäs
Sverige 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret februar 2024.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...