Metronidazol "2care4"
creme 1%
2care4


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Metronidazol 2care4 10 mg/g (1 %) creme
metronidazol
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Metronidazol 2care4
- Sådan skal du bruge Metronidazol 2care4
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Metronidazol 2care4 indeholder et antibiotikum.
Du kan bruge Metronidazol 2care4 til at behandle røde, betændte knopper og rødmen ved hudsygdommen rosacea.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Metronidazol 2care4

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Metronidazol 2care4
- Hvis du er allergisk over for metronidazol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Metronidazol 2care4 (angivet i afsnit 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Metronidazol 2care4.
- Undgå at få cremen i øjne eller på slimhinder.
- Undgå sollys og udsættelse for ultraviolet lys (solbadning, solarium, UV-lampe) efter du har brugt Metronidazol 2care4, da cremens virkning kan blive mindre.
- Hvis huden bliver irriteret, bør du bruge Metronidazol 2care4, sjældnere eller midlertidigt stoppe behandlingen. Tal med lægen.
- Undgå at bruge Metronidazol 2care4 for længe, eller hvis det ikke er nødvendigt.
- Tal med lægen inden du bruger Metronidazol 2care4, hvis du har eller har haft en blodsygdom (bloddyskrasi).
Brug af andre lægemidler sammen med Metronidazol 2care4
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
Andre lægemidler kan påvirke virkningen af Metronidazol 2care4, og/eller Metronidazol 2care4 kan påvirke virkningen af andre lægemidler. Dette er normalt uden praktisk betydning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller apoteket.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Metronidazol 2care4 bør kun bruges under graviditet, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt, da erfaring med brug under graviditet mangler. Rådfør dig med din læge før brug, hvis du er gravid.
Amning
Metronidazol 2care4 udskilles i modermælken. Kontakt din læge før brug, hvis du ammer. Din læge vil afgøre, om amningen skal ophøre, eller behandling med Metronidazol 2care4 skal stoppes.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Metronidazol 2care4 påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Metronidazol 2care4 indeholder cetylalkohol og cetostearylalkohol
Metronidazol 2care4 indeholder cetylalkohol og cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).
Metronidazol 2care4 indeholder natriumlaurilsulfat
Dette lægemiddel indeholder 8 mg natriumlaurilsulfat pr. 1 g creme, svarende til 8 mg/g.
Natriumlaurilsulfat kan medføre lokale hudreaktioner (f.eks. stikkende eller brændende fornemmelse) eller øge hudreaktioner forårsaget af andre produkter, når de påføres samme område.
3. Sådan skal du bruge Metronidazol 2care4

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er
Voksne
Den sædvanlige dosis er 2 gange daglig, morgen og aften. Rens det angrebne hudområde med et mildt rensemiddel og smør det derefter med et tyndt lag Metronidazol 2care4 creme. Du kan bruge ikke-porestoppende og ikke- adstringerende (ikke-sammentrækkende) kosmetik efter anvendelse af Metronidazol 2care4.
Du skal normalt bruge Metronidazol 2care4 i 3-4 måneder.
Brug ikke Metronidazol 2care4 i en længere periode end 3 til 4 måneder, medmindre det er aftalt med lægen.
Kontakt lægen hvis behandlingen ikke hjælper.
Børn
Du må ikke bruge Metronidazol 2care4 til børn.
Ældre
Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis.
Hvis du har brugt for meget Metronidazol 2care4
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Metronidazol 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Der er ikke kendskab til forgiftninger efter brug af for meget Metronidazol 2care4.
Hvis du har glemt at bruge Metronidazol 2care4
Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du glemmer at bruge Metronidazol 2care4, skal du bruge Metronidazol 2care4, så snart du kommer i tanke om det. Medmindre det er tid til næste påsmøring. Smør ikke dobbelt lag på som erstatning for det glemte.
Hvis du holder op med at bruge Metronidazol 2care4
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):
- Hudgener (brændende fornemmelse i huden og smerter), tør hud, rødme, hudirritation, kløe, forværring af din hudsygdom (rosacea).
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):
- Smagsforstyrrelser (metalsmag), snurrende eller prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, kvalme.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
- Kontakteksem.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar Metronidazol 2care4 utilgængeligt for børn.
Opbevares under 25 °C. Hold tuben tæt lukket for at beskytte mod fugt. Skal ikke opbevares i køleskab.
Brug ikke Metronidazol 2care4 efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Metronidazol 2care4 indeholder:
- Aktivt stof: metronidazol.
1 g creme indeholder 10 mg metronidazol. - Øvrige indholdsstoffer: mælkesyre, natriumlaurilsulfat, cetylalkohol, emulgerende cetostearylalkohol (type A) og renset vand.
Udseende og pakningsstørrelser
Udseende: Hvid creme.
Pakningsstørrelser: 25 g.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

Revisionsdato


