Kairasec

tabletter 8 mg, 16 mg og 32 mg

Medical Valley

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til patienten

Kairasec 8 mg tabletter  

Kairasec 16 mg tabletter  

Kairasec 32 mg tabletter  

candesartancilexetil 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg din læge eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Kairasec til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kann være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Kairasec
  3. Sådan skal du tage Kairasec
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Navnet på dit lægemiddel er Kairasec. Den aktive ingrediens er candesartancilexetil. Det hører til den gruppe lægemidler der kaldes angiotensin II-receptorantagonister. Den fungerer ved afslapning og udvidelse af blodkar. Dette hjælper til at sænke dit blodtryk. Det gør det også nemmere for dit hjerte at pumpe blodet til alle dele af din krop. 

 

Dette lægemiddel anvendes for: 

  • behandling af højt blodtryk (hypertension) hos voksne patienter og hos børn og unge i alderen 6 til under 18 år.
  • behandling af voksne patienter med hjertefejl med reduceret hjertemuskel-funktion, hvor angiotensin konverterende enzym (ACE) hæmmere ikke kan anvendes eller som tilskud til ACE-hæmmere når symptomerne fortsætter trods behandling, og mineralokortikoid- receptorantagonister (MRA) ikke kan anvendes (ACE-hæmmere og MRA’er er medicin til behandling af hjertefejl).

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Kairasec

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Kairasec

  • hvis du er allergisk over for candesartancilexetil eller et af de øvrige indholdsstoffer i Kairasec (angivet i afsnit 6).
  • hvis du er mere end 3 måneder gravid. (Det er også foretrukket at undgå Kairasec under tidlig graviditet - se afsnit om graviditet.)
  • hvis du har en alvorlig leverlidelse eller galdevejsobstruktion (et problem relateret til dræn af galde fra galdeblære).
  • hvis patienten er et barn og yngre end 1 år.
  • hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende lægemiddel, der indeholder aliskiren.

 

Hvis du er usikker på, om nogen af disse er gældende for dig, skal du snakke med din læge eller apoteker inden du tager Kairasec. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Kairasec: 

  • hvis du har nogen hjerte-, lever- eller nyreproblemer eller er i dialyse.
  • hvis du har modtaget en nyretransplantation for nylig.
  • hvis du har opkast, for nylig har haft svær opkast, eller har diarre.
  • hvis du har en lidelse i binyrer, som er kaldet Conns syndrom (også kaldet primær hyperaldosteronisme).
  • hvis du har lavt blodtryk.
  • hvis du nogensinde har haft et slagtilfælde.
  • hvis du tror, at du er (eller kan være) gravid. Kairasec anbefales ikke tidligt i graviditeten, og du må ikke tage Kairasec, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges på dette stadium (se afsnittet om graviditet).
  • hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
    • en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i forbindelse med sukkersyge
    • aliskiren
  • hvis du tager en ACE-hæmmer sammen med et lægemiddel, der hører til en type medicin, der kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA). Denne type medicin bruges til behandling af hjertefejl (se ”Brug af anden medicin sammen med Kairasec”).

 

Kontakt lægen, hvis du oplever mavesmerter, kvalme, opkastning eller diarré efter at have taget Kairasec. Din læge vil tage stilling til den videre behandling. Du må ikke holde op med at tage Kairasec selv.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne mellemrum.  

 

Se også information under overskriften ”Tag ikke Kairasec”.  

 

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, vil lægen eventuelt se dig oftere og tage nogle prøver.  

 

Hvis du skal have en operation, skal du fortælle din læge eller tandlæge, at du tager Kairasec. Det er fordi Kairasec kan medføre et kraftigt fald i blodtrykket ved brug sammen med visse anastetika. 

Børn og unge

Candesartancilexetil er blevet undersøgt til behandling af børn. Tal med din læge, hvis du vil have mere information. Kairasec må ikke gives til børn, som er yngre end 1 år, på grund af en potentiel risiko for nyrernes udvikling. 

Brug af andre lægemidler sammen med Kairasec

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. 

 

Kairasec kan påvirke funktionen af andre lægemidler, og nogle lægemidler kan have en effekt på Kairasec. Hvis du tager visse lægemidler, kan din læge have brug for at tage blodprøver af og til. 

 

Det er særligt vigtigt at fortælle din læge, hvis du tager nogen af de følgende lægemidler, det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler: 

  • Andre lægemidler til sænkning af blodtrykket, inklusive betablokkere, diazoxid og ACE-hæmmere som enalapril, captopril, lisinopril eller ramipril.
  • Ikke-stereoidale anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er) som ibuprofen, naproxen, diclofenac, celecoxib eller etoricoxib (lægemidler der afhjælper smerte og inflammation).
  • Acetylsalicylsyre (hvis du tager mere end 3g dagligt) (lægemidler til afhjælpning af smerte og inflammation).
  • Kaliumtilskud eller salterstatninger indeholdende kalium (lægemidler der øger kaliummængden i blodet).
  • Heparin (et blodfortyndende lægemiddel).
  • CoTrimoxazol (antibiotika), der også kaldes trimethoprim/sulfamethoxazol
  • Vanddrivende tabletter (diuretika).
  • Lithium (et lægemiddel mod mentale problemer).
  • hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke Kairasec” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”)
  • hvis du er i behandling med en ACE-hæmmer sammen med visse andre lægemidler mod hjertefejl, som kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA) (f.eks. spironolacton, eplerenon).

Brug af Kairasec sammen med mad, drikke og alkohol

  • Du kan tage Kairasec med eller uden fødevarer.
  • Når du har fået udskrevet Kairasec, skal du konsultere din læge, inden du indtager alkohol. Alkohol kan få dig til at føle dig svag eller svimmel.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Graviditet
Du skal fortælle lægen, hvis du tror du er (eller kan blive) gravid. Din læge vil normalt anbefale, at du stopper med at tage Kairasec inden du bliver gravid eller så snart du ved, at du er gravid og vil anbefale dig at tage andet lægemiddel i stedet for Kairasec. Kairasec anbefales ikke under tidlig graviditet og må ikke tages efter 3 måneders graviditet, da det kan medføre alvorlig skade på din baby efter tredje måned af graviditeten. 

 

Amning
Fortæl din læge, hvis du ammer eller snart skal amme. Kairasec anbefales ikke til kvinder der ammer, og din læge kan vælge en anden behandling for dig, hvis du ønsker at amme, specielt hvis din baby er nyfødt eller født for tidligt. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle personer kan føle sig trætte eller svimle ved indtagelse af Kairasec. Hvis det sker for dig, må du ikke køre bil eller betjene værktøjer eller maskiner. 

Kairasec indeholder laktose

Lactose er en sukkerart. Hvis din læge har fortalt dig, at du er intolerant over for visse sukkerarter, skal du kontakte din læge, inden du tager dette lægemiddel. 

3. Sådan skal du tage Kairasec

Tag altid Kairasec nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.  

 

Det er vigtigt at tage Kairasec hver dag. 

Du kan tage Kairasec med eller uden fødevarer.  

Synk en tablet med et glas vand. 

 

Forsøg at tage tabletten på samme tidspunkt hver dag. Det vil hjælpe dig til at huske at tage den.  

 

Kairasec 8 mg tabletter: Tabletten kan deles i to lige store doser. 

Kairasec 16 mg, 32 mg tabletter: Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over. 

 

Højt blodtryk:  

  • Den anbefalede dosis af Kairasec er 8 mg en gang daglig. Din læge kan øge doseringen til 16 mg en gang daglig og yderligere til 32 mg en gang daglig, afhængig af blodtryksrespons.
  • Hos visse patienter, f.eks. med leverproblemer, nyreproblemer eller de der for nylig har mistet kropsvæsker, f.eks. ved opkast eller diarre eller ved brug af vanddrivende tabletter, kan lægen udskrive en lavere startdosis.
  • Visse farvede patienter kan have en reduceret respons på denne type lægemiddel, når det gives som eneste behandling, og disse patienter kan behøve en højere dosis

 

Brug til børn og unge med forhøjet blodtryk:  

 

Børn i alderen 6 til under 18 år:
Den anbefalede startdosis Kairasec er 4 mg en gang daglig. 

  • Hos patienter, som vejer under 50 kg: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, kan det være, at din læge bestemmer, at det er nødvendigt, at dosis øges til højst 8 mg en gang daglig.
  • Hos patienter, som vejer 50 kg eller mere: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, kan det være, at din læge bestemmer, at det er nødvendigt, at dosis øges til 8 mg en gang daglig og til 16 mg en gang daglig.

 

Hjertefejl hos voksne:  

Den anbefalede startdosis af Kairasec er 4 mg en gang daglig. Din læge kan øge dosen ved dobling af dosisintervaller i mindst 2 uger op til 32 mg en gang daglig. Kairasec kan tages sammen med andre lægemidler for hjertefejl, og din læge vil afgøre den bedste behandling for dig. 

Hvis du har taget for meget Kairasec

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Kairasec, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).. 

Hvis du har glemt at tage Kairasec

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.  

Tag blot den næste dosis normalt. 

Hvis du holder op med at tage Kairasec

Hvis du holder op med at tage Kairasec, kan dit blodtryk stige igen. Du skal derfor tale med din læge, inden du holder op med at tage Kairasec. 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det er vigtigt, at du ved, hvad disse bivirkninger kan være. 

Hold op med at tage Kairasec og søg straks lægehjælp, hvis du oplever nogen af følgende allergiske reaktioner:

  • Åndenød med eller uden hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals.
  • Hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals, der kan medføre synkebesvær.
  • Alvorlig hudkløe (med hævede knuder).

 

Kairasec kan medføre en reduktion i antallet af hvide blodlegemer. Din modstandskraft mod infektioner kan blive nedsat, og du kan opleve træthed, infektion eller feber. Hvis det sker, skal du kontakte din læge. Din læge kan af og til tage blodprøver for at kontrollere, om Kairasec har haft effekt på dit blod (agranulocytose). 

Andre mulige bivirkninger inkluderer:

Almindelig (forekommer hos mellem 1 til 10 ud af 100 brugere) 

  • Svimmelhed/rundtossethed.
  • Hovedpine.
  • Åndedrætsinfektion.
  • Lavt blodtryk. Dette kan få dig til at føle dig svag eller svimmel.
  • Ændringer i blodprøveresultater:
    • En øget mængde kalium i blodet, specielt hvis du har nyreproblemer eller hjertefejl i forvejen. Hvis dette er alvorligt, kan du opleve træthed, svaghed, uregelmæssig hjerterytme eller stikkende fornemmelse.
  • Effekt på dine nyrers funktion, specielt hvis du har nyreproblemer eller hjertefejl i forvejen. I meget sjældne tilfælde kan der opstå nyresvigt.

 

Meget sjælden (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 brugere) 

  • Hævelse i ansigt, læber, tunge og/eller hals.
  • En reduktion af de røde eller hvide blodlegemer. Du kan opleve træthed, infektion eller feber.
  • Hududslæt, buler.
  • Kløe.
  • Rygsmerter, led- og muskelsmerter.
  • Ændringer i leverfunktionen, inklusive leverbetændelse (hepatitis). Du kan opleve træthed, gul misfarvning af hud og det hvide i øjnene samt influenzasymptomer.
  • Kvalme.
  • Ændringer i blodprøveresultater:
    • En reduceret mængde natrium i blodet. Hvis det er alvorligt, kan du opleve træthed, manglende energi eller muskelkramper.
  • Hoste.
  • Intestinalt angioødem: hævelse i tarmen med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré.

 

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) 

  • Diarré

 

Yderligere bivirkninger hos børn og unge  

Hos børn, der behandles for forhøjet blodtryk, synes bivirkningerne at være de samme som hos voksne, men de forekommer hyppigere. Ondt i halsen er en meget almindelig bivirkning hos børn, men ikke rapporteret hos voksne, og løbende næse, feber og øget hjertefrekvens er almindeligt hos børn, men ikke rapporteret hos voksne. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på karton og blister. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

 

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Kairasec indeholder:

Aktivt stof: candesartancilexetil. Hver tablet af Kairasec 8 mg, 16 mg og 32 mg indeholder henholdsvis 8 mg, 16 mg eller 32 mg candesartancilexetil. 

 

Øvrige indholdsstoffer: hydroxypropyl cellulose (E463), laktosemonohydrat, magnesiumstearat, majsstivelse, diethylen glykol monoethyl æter (Transcutol), og rød jernoxid (E172). 

Udseende og pakningsstørrelser

De 8 mg tabletter er runde med skrå kanter og pinkfarvede, og udskåret på den ene side.  

De 16 mg tabletter er runde og pinkfarvede, og udskåret på den ene side. 

De 32 mg tabletter er runde og pinkfarvede, og udskåret på den ene side. 

 

Kairasec 8 mg, 16 mg og 32 mg tabletter leveres i: transparente ALU/PVC-blistere med 7, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 50x1 (enkeltdosis enhed), 56, 98, 98x1 (enkeltdosis enhed), 100, 105 eller 300 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Medical Valley Invest AB  

Brädgårdsvägen 28 

236 32 Höllviken  

Sverige 

Fremstiller:

Laboratorios LICONSA, S.A. 

Avda. Miralcampo, Nº 7, Polígono Industrial Miralcampo  

19200 Azuqueca de Henares (Guadalajara), 

Spanien 

Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i Storbritannien (Nordirland) under følgende navne:

 

Østrig: 

Candesartan A-med 8 mg/16 mg/32 mg Tabletten 

Tyskland: 

Candesartan Heumann 8 mg/16 mg/32 mg tabletten 

Danmark: 

Kairasec, tabletter 

Island: 

Kairasec 8 mg/16 mg/32 mg töflur 

Holland: 

Kairasec 8 mg/16 mg/32 mg tabletten 

Sverige: 

Kairasec 8 mg/16 mg/32 mg tabletter 

Storbritannien (Nordirland): 

Candesartan cilexetil 8 mg/16 mg/32 mg tablets 

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret: 05/2025 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...