Condyline®
kutanopløsning 5 mg/ml
2care4


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Condyline® 5 mg/ml kutanopløsning
Podophyllotoxin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Condyline
- Sådan skal du bruge Condyline
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Condyline er en opløsning til brug på kønsvorter (kondylomer) mod virus.
Condyline virker ved at hæmme vækst af de celler, der er virus i og forhindrer at virus trænger ind i raske celler.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Condyline

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Condyline hvis:
- du er allergisk over for podophyllotoxin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Condyline (angivet i afsnit 6).
- du lider af en immundefekt, tendens til unormal celledannelse (Bowens sygdom, tilbagevendende herpesinfektion eller har blødende eller betændt kønsvorte.
- du er gravid eller ammer.
- du bruger andre lægemidler, der indeholder podophyllin (Wartec creme eller Wartec kutanopløsning).
- du har et åbent sår ved vorten efter f.eks. et kirurgisk indgreb.
- du har et betændt eller blødende sår nær vorten.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Condyline.
Man skal sørge for, at opløsningen ikke kommer i kontakt med den omgivende hud eller slimhinde, og at den ikke kommer i kontakt med ansigt eller øjne. |
Undgå at få Condyline i øjnene. Hvis det sker, skal du straks skylle øjnene grundigt med rindende vand, derefter bør en øjenlæge kontaktes.
Du skal vaske hænderne grundigt efter hver påføring.
Du må kun pensle vorten, ikke den raske hud omkring vorten. Der er større risiko for bivirkninger når du pensler et større område med Condyline.
Brug kondom ved samleje i behandlingsperioden, idet kondylomerne kan overføres til en seksuel partner. Ved ubeskyttet samleje bør din partner også blive undersøgt ved lægen.
Lokal irritation og/eller sår på den omgivende raske hud/raske slimhinder kan forebygges ved, inden behandlingen, at påføre et beskyttende lag af neutral creme, f.eks. vaseline eller zinksalve på den omgivende hud.
Produktet er pga. alkoholindholdet brandfarligt, og skal beskyttes mod åben ild og strålevarme fra visse apparater (f.eks. hårtørre).
Condyline bør ikke bruges hos børn under 12 år.
Brug af andre lægemidler sammen med Condyline
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
Hvis du er i behandling med andre lægemidler der indeholder podophyllotoxin, må du ikke bruge Condyline uden først at tale med lægen.
Brug af Condyline sammen med alkohol
Du bør undgå at indtage alkohol mens du er i behandling med Condyline.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Du må ikke bruge Condyline, hvis du er gravid.
Amning
Hvis du ammer, må du ikke bruge Condyline.
Trafik og arbejdssikkerhed
Condyline påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Condyline indeholder ethanol
Dette lægemiddel indeholder 766 mg alkohol (ethanol) pr. ml.
Det kan forårsage en brændende fornemmelse på skadet hud.
3. Sådan skal du bruge Condyline

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis er
Voksne:
Du skal påføre Condyline på kønsvorterne morgen og aften 3 dage i træk.
Du kan gentage behandlingen efter 4 dage. Normalt skal du igennem 3-4 behandlinger. Den maksimale behandlingstid er 5 uger svarende til 5 behandlinger. Hvis bedring ikke ses efter 5 behandlinger, kan du have behov for et andet lægemiddel. Spørg lægen for yderligere oplysninger.
- Rengør vorterne med sæbe og vand før påføring, og tør dem grundigt med f.eks. et stykke køkkenrulle.
- Påfør Condyline på vorterne ved hjælp af de vedlagte vatpinde.
- Brug en ny vatpind ved hver behandling.
- Dyp vatpinden i opløsningen, og smør den på vorterne.
- Undgå at smøre uden for vorterne.
- Lad opløsningen tørre efter påsmøring.
- Vask ikke vorterne efter påsmøring.
- Vask hænderne omhyggeligt efter behandlingen.
Condyline flasken har et sikkerhedslåg, som du åbner ved at trykke låget ned og dreje. Luk altid flasken omhyggeligt lige efter brug.
Det anbefales, at behandlingen finder sted under direkte overvågning af sundhedspersonale, hvis vorterne er større end 4 cm2.
Brug til børn:
Du må kun bruge Condyline til børn efter lægens anvisning.
Hvis du har brugt for meget Condyline
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Condyline, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Der er ikke indrapporteret tilfælde af overdosering med Condyline, men et overforbrug kan give alvorlige lokale reaktioner på det sted på huden, hvor det bliver anvendt.
Hvis du kommer til at synke Condyline, bør du straks søge lægehjælp. Medbring flasken og denne brugsanvisning.
Symptomer:
- Kvalme, opkastning, mavesmerter og diaré.
- Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader), almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer).
- Gulsot og hudkløe pga. skadelig påvirkning af leveren.
- Kvalme, evt. opkastninger, almen sløjhed og aftagende eller ophørt urinproduktion pga. nedsat nyrefunktion.
- Akut sindslidelse, hallucinationer, forvirring, svimmelhed.
- Sløvhedstilstand, som kan medføre bevidstløshed eller ubevægelighed (stupor).
- Usikre bevægelser, nedsat kraft i musklerne.
- Slagtilfælde, koma.
- Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden, nedsatte reflekser, muskelsvaghed.
- Hurtig puls, uregelmæssig vejrtrækning med vejrtrækningspauser, svimmelhed, evt. besvimelse pga. lavt blodtryk.
- Kvalme, opkastninger og mavesmerter pga. tarmslyng.
- Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop.
Hvis du har glemt at bruge Condyline
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at bruge Condyline
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Ikke alvorlige bivirkninger:
Meget almindelige bivirkninger (det forekommer hos op til 1 ud af 10 behandlede):
- Irritation på administrationsstedet herunder kløe, svie, smerter, hudrødme eller skade på cellevævet (epitelskade).
Almindelige bivirkninger (det forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter):
- Brændende fornemmelse
- Betændelse i penishovedet og forhuden.
- Smerter og følsomhed på det behandlede område.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
- Hævelse (ødem). Kontakt lægen.
Lokal irritation kan forekomme på anden eller tredje dagen efter påsmøring. I de fleste tilfælde er reaktionerne milde.
Alkoholindtagelse øger bivirkningerne ved Condyline kraftigt.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar Condyline utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
Holdbarhed efter åbning er 6 uger.
Brug ikke Condyline efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juni 2025.

