Brugervilkår og ansvar - indlægssedler.dk

Revisionsdato: 28.10.2024

1. Vilkår for brug af Indlægssedler.dk
Indlægssedler.dk ejes og drives af Dansk Lægemiddel Information A/S. Ved at benytte dette website accepterer du følgende vilkår og betingelser. 

 

2. Formål med Indlægssedler.dk 

Indlægssedler.dk er et website og database, der indeholder indlægssedler for lægemidler markedsført i Danmark. Indlægssedlerne her på siden er en kopi af den tekst, som findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside "indlægsseddel.dk". 

 

Indlægssedlerne er udarbejdet af den virksomhed, der står bag lægemidlet. Vi foretager ingen redaktionel bearbejdning af teksten, men præsenterer den i et struktureret og læsevenligt format for at gøre det nemmere at læse og forstå informationen om lægemidlet. Dette sker efter aftale med Lægemiddelstyrelsen.  

 

Hvis virksomheden bag lægemidlet har ønsket det, kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos, slideshows eller andre beskrivelser, der fx viser, hvordan lægemidlet bruges. 

 

Indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside "indlægsseddel.dk", som vi henter data fra. Man vil derfor kunne opleve, at den seddel, der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på Indlægssedler.dk. 

 

3. Ansvarsfraskrivelse 

Informationen på Indlægssedler.dk udgør generel information og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Konsulter altid en læge eller en anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling. 


Indholdet på Indlægssedler.dk stammer fra Lægemiddelstyrelsen og lægemiddelvirksomhederne, og Indlægssedler.dk er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i dette materiale, herunder fejl, der måtte være opstået i forbindelse med overførslen af data fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Vi tilstræber at præsentere informationen korrekt og opdateret, men kan ikke garantere for indholdets nøjagtighed, fuldstændighed eller aktualitet. Dansk Lægemiddel Information A/S påtager sig intet ansvar for krav, som måtte opstå ved brugen af dette materiale.  

 

Websitet kan indeholde links til eksterne websites. Vi har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 

 

4. Ophavsret og brug af materiale
Alt materiale og sammenstilling af oplysninger indeholdt på Indlægssedler.dk er beskyttet af ophavsret og tilhører DLI - Dansk Lægemiddel Information A/S eller de respektive lægemiddelvirksomheder.  

Det er tilladt at udskrive eller downloade indlægssedler til personlig, ikke-kommerciel brug. Enhver anden form for kopiering, distribution, ændring eller kommerciel udnyttelse af materialet kræver forudgående skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne. Metatags, søgemaskineoptimering eller brug af screendumps med sløring må ikke ske uden udtrykkeligt forudgående samtykke. Alle varemærker, produktnavne og vareudstyr er beskyttet i henhold til varemærkelovgivningen og markedsføringsloven.  

 

5. Ændringer af brugervilkår
Vi forbeholder os retten til at ændre disse brugervilkår uden forudgående varsel. Eventuelle ændringer træder i kraft, når de offentliggøres på websitet. Det er brugerens ansvar løbende at holde sig opdateret om de gældende vilkår.