Ringer-laktat SAD
infusionsvæske, opløsning
Amternes Lægemiddelreg.kontorI/S


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Ringer-laktat SAD
infusionsvæske, opløsning
natriumchlorid, calciumchloriddihydrat, kaliumchlorid og natrium (S)-lactat
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret Ringer-laktat SAD til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Ringer-laktat SAD
- Sådan skal du bruge Ringer-laktat SAD
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Ringer-laktat SAD er et lægemiddel til regulering af væske- og saltbalancen. Det anvendes ved væsketab, fx på grund af forbrændinger eller diarré.
Du vil få Ringer-laktat SAD som en infusion i en blodåre af en læge eller sygeplejerske.
Lægen kan give dig Ringer-laktat SAD for noget andet. Spørg lægen.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Ringer-laktat SAD

Brug ikke Ringer-laktat SAD:
- hvis du er allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ringer-laktat SAD (angivet i afsnit 6).
- hvis du f.eks. på grund af leversvigt vil have en langsommere omsætning af lactat
- For tidligt fødte spædbørn og spædbørn født til termin, som er under en måned gamle, bør ikke behandles med Ringer-laktat SAD og ceftriaxon. Heller ikke selvom der anvendes separate infusionsslanger.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller sygeplejersken, før du bruger Ringer-laktat SAD:
- hvis du har dårligt fungerende hjerte
- hvis du har dårligt fungerende nyrer
- hvis du ikke udskiller natrium via nyrerne (natrium retention)
- hvis du har hævelse på grund af ophobning af væske i kroppen (ødem)
- hvis du har for meget syre i kroppen (metabolsk acidose), idet indholdet af lactat i blodet i forvejen er forhøjet
Der er risiko for alvorlig natrium mangel (akut hyponatræmi):
- hvis du har akut sygdom, smerter, stressymptomer efter operation, infektion, forbrændinger og sygdom i centralnervesystemet
- hvis du har hjerte-, lever- eller nyresygdom
- hvis du er i behandling med lægemidler, der øger effekten af vaspopressin
- hvis du har symptomer som hovedpine, kvalme, krampeanfald, søvnlignende sløvhedstilstand og opkast (hjerneødem)
- hvis du er barn, kvinde i den fødedygtige alder eller er patient med hjernesygdom
Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Ringer-laktat SAD. Det kan påvirke prøveresultaterne.
Børn
Børn har særlig risiko for svære og livstruende hævelse i hjernen, forårsaget af akut lavt indhold af natrium i blodet (hyponatræmi).
Brug af anden medicin sammen med Ringer-laktat SAD
Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du får:
- ceftriaxon, som er et antibiotikum
- lægemidler, der stimulerer frigivelsen af vasopressin, omfatter: Chlorpropamid, clofibrat, carbamazepin, vincristin, selektive serotoningenoptagelseshæmmere, 3,4-methylendioxy-N-metamfetamin, ifosfamid, antipsykotika, narkotika
- lægemidler, der forstærker virkningen af vasopressin, omfatter: Chlorpropamid, NSAID, cyclophosphamid
- lægemidler der virker ligesom vasopressin (vasopressin analoger), omfatter: Desmopressin, oxytocin, vasopressin, terlipressin
- andre lægemidler, der øger risikoen for et for lavt indhold af natrium i blodet (hyponatræmi), omfatter også vanddrivende midler generelt og antiepileptika såsom oxcarbazepin.
Brug af Ringer-laktat SAD sammen med mad og drikke
Ringer-laktat SAD kan gives uafhængigt af måltider.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller sygeplejersken til råds, før du bruger Ringer-laktat SAD.
Du må gerne få Ringer-laktat SAD, hvis du er gravid eller ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Ringer-laktat SAD påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
3. Sådan skal du bruge Ringer-laktat SAD

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.
Ringer-laktat SAD er en infusionsvæske, der indgives i en blodåre. Du vil normalt få Ringer-laktat SAD af en læge eller sygeplejerske.
Du kan få Ringer-laktat SAD i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Dosering
Doseringen er individuel og afhænger af dit væske-, salt- og energibehov. Din læge vil afgøre den rette dosis til dig.
Ringer-laktat SAD gives langsomt i en vene.
Det kan være nødvendigt for lægen at monitorere din væskebalancen, serumelektrolytter og syre-base balancen før og efter behandlingen, især hvis Ringer-laktat SAD indgives hurtigt og i større mængder.
Brug til børn
Doseringen af Ringer-laktat SAD afhænger af alder, vægt og tilstand (f.eks. forbrændinger, kirurgi, hovedskade eller infektioner). Samtidig behandling bør bestemmes af en læge med erfaring i pædiatrisk intravenøs væskebehandling.
Hvis du har brugt for meget Ringer-laktat SAD
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du har fået for meget Ringer-laktat SAD vil din læge eller sygeplejersken tage de nødvendige forholdsregler.
Hvis du har glemt at bruge Ringer-laktat SAD
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvis du holder op med at tage Ringer-laktat SAD
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
- Årebetændelse
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
- Ophobning af natrium i kroppen hos patienter, som lider af dårligt hjerte eller nedsat nyrefunktion
- For højt indhold af klorid (hyperkloridæmi) i kroppen ved høj indgivelseshastighed, specielt hos patienter med nedsat nyrefunktion.
- Hovedpine, kvalme, krampeanfald, søvnlignende sløvhedstilstand. Dette kan være forårsaget af for lavt indhold af natrium i blodet. Når natriumniveauerne i blodet bliver meget lavt, vil vand trænge ind i hjernecellerne og få dem til at hæve. Dette resulterer i et øget tryk i kraniet og forårsager hyponatriæmisk encefalopati. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring 112.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apoteket eller sygeplejerske. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar Ringer-laktat SAD utilgængeligt for børn.
Brug ikke Ringer-laktat SAD efter den udløbsdato, der står på etiketten efter Anv. inden. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Ringer-laktat SAD har ingen særlige opbevaringsbetingelser.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller
skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ringer-laktat SAD infusionsvæske indeholder:
Aktive stoffer: Natriumchlorid 6 g per liter; calciumchloriddihydrat 0,2 g per liter; kaliumchlorid 0,3 g per liter; natrium (S)-lactat 3,1 g per liter.
Øvrige indholdsstoffer: Saltsyre (til justering af pH); vand til injektionsvæsker.
Udseende og pakningsstørrelser
Ringer-laktat SAD er en klar, farveløs væske.
Pakningsstørrelser:
1000 ml
1000 ml x 10
1000 ml x 10 x 40
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2024.

