Fucicort Lipid
creme 1+20 mg/g
2care4


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Fucicort® Lipid 20 mg/g / 1 mg/g creme
fusidinsyre/betamethason
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Fucicort Lipid
- Sådan skal du bruge Fucicort Lipid
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Fucicort Lipid er et kombinationspræparat, som indeholder et antibiotikum (fusidinsyre) og et stærkt binyrebarkhormon (betamethasonvalerat).
Fusidinsyre virker ved at hæmme bakteriers vækst, og betamethason virker ved at reducere betændelse og dæmpe kløe. Du kan bruge Fucicort Lipid til behandling af hudsygdomme, hvor betændelsen er forårsaget af bakterier, der er sensitive over for fusicinsyre.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fucicort Lipid

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Fucicort Lipid
- hvis du er allergisk over for fusidinsyre, betamethason eller et af de øvrige indholdsstoffer i Fucicort Lipid (angivet i afsnit 6).
- til hudlidelser hos børn under 1 år, herunder bleeksem.
Brug ikke Fucicort Lipid hvis du har:
- systemiske svampe infektioner (dybe infektioner forårsaget af svamp)
- hudsygdomme som skyldes svamp, bakterier eller virus
- rosacea (svær rødme, særlig i ansigtets midtparti).
- eksem rundt om munden.
- tuberkulose (TB)
- akne
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Fucicort Lipid.
Brug ikke Fucicort Lipid længere end højst nødvendigt og ikke længere end lægen har sagt til dig. Du bør ikke bruge Fucicort Lipid i mere end 2 uger.
Undgå at få Fucicort Lipid i øjnene, i åbne sår eller på slimhinder (sarte hudkanter, fx i munden eller næsebor).
Sig til lægen, hvis du oplever sløret syn eller andre synsforstyrrelser. Fucicort Lipid kan skjule mulige symptomer på infektion.
Fucicort Lipid kan gøre dig mere modtagelig for infektion, forværre eksisterende infektion og genaktivere en hvilende infektion.
Børn og unge
Fucicort Lipid skal bruges med forsigtighed hos børn. Undgå store mængder, lufttætte forbindinger (okklussion) og længerevarende behandling.
Brug af andre lægemidler sammen med Fucicort Lipid
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
Du kan bruge Fucicort Lipid sammen med andre lægemidler.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet: Du må kun bruge Fucicort Lipid efter lægens anvisning.
Amning: Du kan bruge Fucicort Lipid i korte perioder, selv om du ammer. Spørg lægen om rådgivning. Du må ikke smøre Fucicort Lipid på brystet, når du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Fucicort Lipid påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Fucicort Lipid indeholder metylparahydroxybenzoat (E218), propylparahydroxybenzoat (E216) (konserveringsmiddel), kaliumsorbat og cetostearylalkohol.
Indeholdet af metylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216) kan medføre allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Kaliumsorbat og cetostearylalkohol kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem). Dette kan ske når som helst efter behandling. Læs venligst afsnit 4 således at du kan få øje på tegn på at dette eventuelt sker for dig.
3. Sådan skal du bruge Fucicort Lipid

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Dosering
Voksne og børn: Påsmør et tyndt lag 2-3 gange daglig i op til 2 uger.
Brugervejledning
Du må kun bruge Fucicort Lipid på betændt hud.
Du skal vaske hænder, hver gang du har påsmurt cremen, med mindre du skal behandle hænderne.
Hvis du har brugt for meget Fucicort Lipid
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Fucicort Lipid, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du har glemt at bruge Fucicort Lipid
Har du glemt at påsmøre Fucicort Lipid, skal du blot fortsætte behandlingen så snart du kommer i tanke om det og derefter fortsætte som hidtil.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at bruge Fucicort Lipid
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
- Allergisk reaktion
- Kontakteksem (rødme, væskefyldte blærer, hævelse og/eller udslæt)
- Forværring af allerede opstået eksem
- Brændende fornemmelser i huden
- Kløe
- Tør hud
- Smerte på påføringsstedet
- Irritation påføringsstedet
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):
- Rødmen af huden
- Nældefeber
- Udslæt
- Hævelse på påføringsstedet
- Blærer på påføringsstedet
Ikke kendte bivirkninger (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
- Sløret syn
Bivirkninger forårsaget af behandling med kortikosteroider, såsom betamethason omfatter:
- Tynd hud
- Eksem
- Eksem rundt om munden (strækmærker)
- Striber på huden
- Udvidelse af de små blodkar i huden
- Vedvarende rødme
- Rødmen af huden
- Affarvning af huden
- Uønsket hårvækst
- Kraftig sveden
- Blødninger i huden kan også forekomme ved langvarig brug.
Systemiske bivirkninger forårsaget af behandling med stærke kortikosteroider, som betamethason omfatter:
- Binyrebarkhæmning især ved længere tids vedvarende behandling på huden.
- Komplikationer ved påføring for tæt på øjet (fx forhøjet tryk inden i øjet og glaukom).
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke
er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Holdbarhed efter anbrud: 3 måneder.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og tuben efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Fucicort Lipid indeholder:
- Aktive stoffer: Fusidinsyre og betamethason (som valerat). 1 g creme indeholder 20 mg fusidinsyre og betamethasonvalerat svarende til 1 mg betamethason.
- Øvrige indholdsstoffer: Steareth-21, hvid blød paraffin, cetostearylalkohol, paraffinolie, hypromellose, citronsyremonohydrat, kaliumsorbat, renset vand og konserveringsmidler: Methylparahydroxybenzoat (E 218), propylparahydroxybenzoat (E 216), all-rac-α-tocopherol.
Udseende og pakningsstørrelser
Fucicort Lipid er en hvid creme og forefindes i tuber af 30 g.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato


