Metoprololtartrat "2care4"
tabletter 50 mg og 100 mg
2care4


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Metoprololtartrat 2care4 50 mg tabletter
Metoprololtartrat 2care4 100 mg tabletter
Metoprololtartrat
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Metoprololtartrat 2care4
- Sådan skal du tage Metoprololtartrat 2care4
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Metoprololtartrat 2care4 er et hjerte- og blodtrykslægemiddel (betablokker).
Metoprololtartrat 2care4 virker ved at sænke blodtrykket og stabilisere hjerterytmen.
Du kan bruge Metoprololtartrat 2care4 ved:
- forhøjet blodtryk.
- hjertekramper (angina pectoris).
- uregelmæssig, hurtig hjerterytme.
- forebyggende behandling efter blodprop i hjertet.
- for stor mængde hormon fra skjoldbruskkirtlen.
- forebyggelse af migræne.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Metoprololtartrat 2care4

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Metoprololtartrat 2care4 hvis du:
- er allergisk over for metoprololtartrat, andre betablokkere eller et af de øvrige indholdsstoffer i Metoprololtartrat 2care4 (angivet i afsnit 6).
- har sygdom i hjerte og pulsårer. Tal med lægen.
- hvis du har en alvorlig karsygdom.
- hvis du har lavt blodtryk (hypotension).
- hvis du har en alvorlig akut sygdom med for meget syre i blodet (metabolisk acidose).
- har svær astma eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, rygerlunger).
- har ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Metoprololtartrat 2care4
- hvis du har forstyrrelser i hjerterytmen.
- hvis du får meget lav puls.
- hvis du har ”hvide fingre og tæer” (Raynaud’s syndrom).
- hvis du har smerter i benene på grund af åreforkalkning (claudicatio intermittens).
- hvis du får længerevarende hjertekramper (Prinzmetals angina).
- hvis du har astma.
- hvis du har diabetes.
- hvis du har en overaktiv skjoldbruskkirtel.
- hvis du tidligere har haft allergiske reaktioner.
- hvis du eller din nærmeste familie har psoriasis.
- hvis du har en alvorlig leversygdom.
- hvis du har alvorligt nedsat nyrefunktion.
Oplys altid ved operation eller bedøvelse, at du er i behandling med Metoprololtartrat 2care4.
Hvis du skal holde op med behandlingen, skal det ske gradvis over 10 - 14 dage.
Brug af andre lægemidler sammen med Metoprololtartrat 2care4
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Andre lægemidler kan påvirke virkningen af Metoprololtartrat 2care4, og Metoprololtartrat 2care4 kan påvirke virkningen af andre lægemidler.
Tal med lægen, hvis du tager følgende:
- lægemidler mod hjerte- og kredsløbslidelser (verapamil, diltiazem, nifedipin, propafenon, amidaron, lidocain, methyldopa, andre betablokkere, hjerteglykosider, glyceroltrinitrat, vanddrivende medicin, karudvidende lægemidler).
- lægemidler mod tuberkulose (rifampicin).
- lægemidler mod migræne og hedestigninger (clonidin).
- lægemidler mod mavesår (cimetidin).
- smertestillende lægemidler (NSAID).
- insulin eller tabletter mod diabetes.
- lægemidler mod depression (MAO-hæmmere, tricykliske antidepressiva).
- lægemidler mod epilepsi (barbiturater).
- lægemidler mod psykoser (phenothiaziner).
- kraftig smertestillende lægemidler (morfin og morfinlignende lægemidler).
Brug af Metoprololtartrat 2care4 sammen med mad og drikke
Du kan tage Metoprololtartrat 2care4 sammen med mad og drikke.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
Du må kun tage Metoprololtartrat 2care4, hvis det er aftalt med lægen.
Kontakt lægen, hvis du bliver gravid under behandlingen med Metoprololtartrat 2care4.
Amning
Hvis du ammer, må du så vidt muligt ikke tage Metoprololtartrat 2care4. Spørg lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Metoprololtartrat 2care4 kan give svimmelhed og træthed, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Dette gælder specielt ved starten af behandlingen, ved øgning i dosis eller ved lægemiddelskift.
Metoprololtartrat 2care4 indeholder lactose og natrium
Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
3. Sådan skal du tage Metoprololtartrat 2care4

Tag altid Metoprololtartrat 2care4 nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er Metoprololtartrat 2care4 50 mg
Forhøjet blodtryk
Voksne: Normalt 1 tablet (50 mg) daglig. Lægen kan vælge at øge dosis.
Hjertekrampe (angina pectoris)
Voksne: 1-2 tabletter (50-100 mg) 2 gange daglig.
Uregelmæssig hurtig hjerterytme
Voksne: 1-2 tabletter (50-100 mg) 2 gange daglig. Lægen kan vælge at øge dosis.
Forebyggelse efter blodprop i hjertet
Voksne: Individuel dosering, oftest 4 tabletter (200 mg) daglig fordelt på 1-2 doser.
Forebyggelse af migræne
Voksne: 1-2 tabletter (50 - 100 mg) 2 gange daglig (morgen og aften).
Forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen
Voksne: 1 tablet (50 mg) 3-4 gange daglig.
Hjertesygdomme med hjertebanken Voksne: 2 tabletter (100 mg) om morgenen.
Eventuelt. 4 tabletter (200 mg) om morgenen.
Metoprololtartrat 2care4 100 mg
Forhøjet blodtryk
Voksne: Normalt ½ tablet (50 mg) daglig. Lægen kan vælge at øge dosis.
Hjertekrampe (angina pectoris)
Voksne: ½ -1 tablet (50-100 mg) 2 gange daglig.
Uregelmæssig hurtig hjerterytme
Voksne: ½ -1 tablet (50-100 mg) 2 gange daglig. Lægen kan vælge at øge dosis.
Forebyggelse efter blodprop i hjertet
Voksne: Individuel dosering, oftest 2 tabletter (200 mg) daglig fordelt på 1-2 doser.
Forebyggelse af migræne
Voksne: ½ - 1 tablet (50-100 mg) 2 gange daglig (morgen og aften).
Forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen
Voksne: ½ tablet (50 mg) 3-4 gange daglig.
Hjertesygdomme med hjertebanken
Voksne: 1 tablet (100 mg) om morgenen. Evt. 2 tabletter (200 mg) om morgenen.
Ældre: Det er ikke nødvendigt at justere dosis, men tal med lægen, hvis du er over 80 år. Følg lægens anvisninger.
Brug til børn og unge
Du må ikke give Metoprololtartrat 2care4 til børn.
Nedsat nyrefunktion
Det kan være nødvendigt at justere dosis, hvis dine nyrer fungerer meget dårligt. Følg lægens anvisninger.
Nedsat leverfunktion
Det kan være nødvendigt at justere dosis, hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion. Følg lægens anvisninger.
Hvis du skal bedøves eller opereres, kan det være nødvendigt at stoppe behandlingen 2 døgn før. Følg lægens anvisninger.
Følg altid lægens anvisninger. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for.
Ændring eller stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.
Hvis du har taget for meget Metoprololtartrat 2care4
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Metoprololtartrat 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Symptomer på overdosering er svimmelhed, langsom puls, forstyrrelser i hjerterytmen, besvimelse, hjertestop, vejrtrækningsproblemer, kvalme, opkastning og blåfarvning af hud og slimhinder.
Hvis du samtidig har indtaget alkohol, andre lægemidler for blodtrykket eller lægemidler mod epilepsi, kan det forværre tilstanden.
Hvis du har glemt at tage Metoprololtartrat 2care4
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du har glemt en dosis Metoprololtartrat 2care4, tag den da så snart du kommer i tanke om det. Er det tæt på tidspunktet for næste dosis, spring da den glemte dosis over.
Hvis du holder op med at tage Metoprololtartrat 2care4
Hvis du skal holde op med behandlingen, skal det ske gradvis over 10 - 14 dage.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):
Meget langsom puls. Kontakt lægen eller skadestuen.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):
Hallucinationer. Forværring af hjerteproblemer, åndenød, uregelmæssig hjerterytme, brystsmerter. Kontakt lægen eller skadestuen.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede):
Alvorlige forandringer i blodet, der viser sig ved træthed, feber, blødning fra hud og slimhinder, blå mærker. Koldbrand hos personer med svære kredsløbssygdomme. Leverbetændelse. Kontakt lægen eller skadestuen.
Ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede):
Udtalt fald i blodtrykket (hypotension) og fald i blodtrykket, når du rejser dig op, hvilket kan forårsage svimmelhed og i meget sjældne tilfælde besvimelse (ortostatisk hypotension). Kontakt lægen. Træthed.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):
Svimmelhed. Hovedpine. Balanceforstyrrelser. Hjertebanken. Kolde hænder og fødder. Åndenød. Kvalme, mavesmerter, diarré, forstoppelse.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):
Depression, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, mareridt. Fornemmelse af brænden, kløen og prikken i huden,
muskelkramper. Åndenød. Opkastning. Udslæt, nældefeber. Væske i kroppen, øget svedtendens. Vægtstigning.
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede):
Forværring af en ikke kendt diabetes. Nervøsitet, angst. Synsforstyrrelser, øjentørhed, øjenbetændelse. Kredsløbsproblemer med smerter i benene, hvide fingre og tæer.
Bihulebetændelse. Mundtørhed. Forhøjede levertal (ved blodprøve). Hårtab. Impotens, krumning af penis ved rejsning.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede):
Forværring af en ikke kendt diabetes. Nervøsitet, angst. Synsforstyrrelser, øjentørhed eller -irritation, øjenbetændelse. Funktionelle hjertesymptomer. Forværring af vindueskiggersyndrom eller Raynauds syndrom. Snue. Mundtørhed. Forhøjede levertal (ved blodprøve). Hårtab. Impotens, krumning af penis ved rejsning.
Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)
Sløring af sygdom i skjoldbruskkirtlen, lavt blodsukker, forstyrrelse i fedtomsætningen.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar Metoprololtartrat 2care4 utilgængeligt for børn.
Tag ikke Metoprololtartrat 2care4 efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Metoprololtartrat 2care4 indeholder:
- Aktivt stof: metoprololtartrat.
1 tablet indeholder 50 mg eller 100 mg metoprololtartrat.
- Øvrige indholdsstoffer: lactose, povidon, croscarmellosenatrium, talcum, kolloid vandfri silica og magnesiumstearat.
Udseende og pakningsstørrelser
Metoprololtartrat 2care4 50 mg tabletter er runde, hvide tabletter med delekærv på begge sider.
Metoprololtartrat 2care4 100 mg tabletter er runde, hvide tabletter med delekærv på den ene side.
Metoprololtartrat 2care4 findes i pakningsstørrelser à 100 tabletter.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret november 2023.

