Calcichew-D3 Forte
tyggetabletter 500 mg+10 mikrogram
2care4


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Calcichew®-D3 Forte 500 mg/10 mikrogram (400 IE) tyggetabletter
Calcium/cholecalciferol (vitamin D3)
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet, har givet dig.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
- Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Calcichew-D3 Forte
- Sådan skal du tage Calcichew-D3 Forte
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Calcichew-D3 Forte er tyggetabletter, der indeholder calcium og vitamin D3, som begge er vigtige stoffer ved dannelsen af knogler. Calcichew-D3 Forte anvendes til at forebygge og behandle calcium- og D-vitamin mangel hos voksne, hvor det er kendt, at der er en risiko for vitamin D- og calciummangel, og som supplerende behandling ved knogleskørhed.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Calcichew-D3 Forte

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Calcichew-D3 Forte
- hvis du er allergisk over for calcium, D-vitamin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Calcichew-D3 Forte (angivet i afsnit 6)
- hvis du har nyreproblemer
- hvis du har for højt indhold af calcium i blodet eller urinen
- hvis du lider af nyresten
- hvis du har for højt indhold af D-vitamin i blodet.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Calcichew-D3 Forte,
- hvis du er i langtidsbehandling med Calcichew-D3 Forte, især hvis du også tager diuretika (anvendes til behandling af højt blodtryk eller ødem) eller hjerteglykosider (anvendes til behandling af hjertesygdomme.
- hvis du har tegn på nedsat nyrefunktion eller tendens til at få nyresten.
- hvis du har en sarkoidose (en sygdom i immunsystemet, som kan øge niveauet af D-vitamin i kroppen).
- hvis du lider af knogleskørhed og samtidig ikke er i stand til at bevæge dig omkring.
- hvis du tager andre produkter indeholdende D-vitamin. Supplerende doser af calcium og D-vitamin bør kun tages under vejledning og kontrol fra lægen.
Børn
Calcichew-D3 Forte er ikke beregnet til brug til børn.
Brug af andre lægemidler sammen med Calcichew-D3 Forte
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Hvis du også tager tetracykliner (en form for antibiotika), bør du tage disse mindst 2 timer før eller 4-6 timer efter indtagelse af Calcichew-D3 Forte. Calciumcarbonat kan påvirke optagelsen af tetracyklin præparater, hvis de tages samtidigt.
Lægemidler indeholdende bisphosphonater skal tages mindst 1 time før indtagelse af Calcichew-D3 Forte.
Calcium kan reducere effekten af levothyroxin. Derfor skal levothyroxin tages mindst 4 timer før eller 4 timer efter Calcichew-D3 Forte.
Virkningen af quinoloner kan blive reduceret hvis de tages samtidig med calcium. Quinolon antibiotika skal tages 2 timer før eller 6 timer efter Calcichew-D3 Forte.
Calciumsalte kan nedsætte absorptionen af jern, zink og strontium ranelat. Derfor bør jern, zink eller strontium ranelat præparater tages mindst 2 timer før eller efter Calcichew-D3 Forte.
Andre lægemidler som kan ændre virkningen af Calcichew-D3 Forte eller hvor, Calcichew-D3 Forte kan ændre virkningen af andre lægemidler:
- vanddrivende lægemidler(thiazid-diuretika)
- hjertelægemidler (hjerteglykosider).
Orlistat (som anvendes til behandling af fedme) kan forstyrre optagelsen af fedtopløselige vitaminer, f.eks. vitamin D3.
Hvis du tager nogen af de ovennævnte lægemidler, vil din læge give dig yderligere instruktioner.
Brug af Calcichew-D3 Forte sammen med mad og drikke
Du kan tage Calcichew-D3 Forte i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
Calcichew-D3 Forte bør kun anvendes af gravide i forbindelse med konstateret D-vitamin- eller calciummangel. Ved graviditet må din daglige indtagelse af calcium ikke overstige 2500 mg, og D-vitamin bør ikke overstige 4000 IE, da overdosering kan påvirke det ufødte barn.
Amning
Du kan tage Calcichew-D3 Forte, når du ammer. Calcium og D-vitamin udskilles i modermælken, så hvis barnet får tilskud af D- vitamin, bør du tale med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Calcichew-D3 Forte har ingen kendt indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Calcichew-D3 Forte indeholder isomalt, saccharose og natrium
Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet , dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Calcichew-D3 Forte indeholder saccharose (0,8 mg), som kan være skadeligt for tænderne.
3. Sådan skal du tage Calcichew-D3 Forte

Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Dosis:
Den anbefalede dosis er 1 tyggetablet 2 gange daglig. Tyggetabletten kan tygges eller suges.
Brug til børn
Calcichew-D3 Forte er ikke beregnet til brug hos børn.
Hvis du har taget for meget Calcichew-D3 Forte
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Calcichew-D3 Forte, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Symptomer:
- Anoreksi, tørst, kvalme, opkastning, forstoppelse, mavesmerter, muskelsvaghed, træthed, mentale forstyrrelser, sygelig tørst, forøget urinmængde, knoglesmerter, nyresten, kalk i nyrerne, i alvorlige tilfælde uregelmæssig puls pga. ekstraslag. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
- Mælk-alkali (hyppig trang til at tisse, vedvarende hovedpine, vedvarende tab af appetit, kvalme, opkastning, usædvanlig træthed eller svaghed, hypercalcæmi, alkalose og nedsat nyrefunktion).
- Vedvarende overdosering kan medføre kronisk nyreskade og forkalkning af bindevæv.
- Ekstrem overdosering kan medføre koma og død.
Hvis du har glemt at tage Calcichew-D3 Forte
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.
Hvis du holder op med at tage Calcichew-D3 Forte
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Overfølsomhedsreaktioner er forekommet med ukendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Hvis du oplever følgende symptomer, bør du straks kontakte en læge. Hævelse af ansigt, tunge, læber (angioødem) eller hævelse i svælget (larynx ødem).
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)
For højt indhold af calcium i blodet (hypercalcæmi) eller i urinen (hypercalciuri) kan optræde ved høje doser.
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)
Forstoppelse, dyspepsi, luft i maven, kvalme, mavesmerter, diarré.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)
Kløe, udslæt, nældefeber. Mælk-alkali syndrom (også kaldet Burnett’s syndrom ses normalt kun, når store mængder af calcium er blevet indtaget), symptomer er hyppig trang til at urinere, hovedpine, tab af appetit, kvalme eller opkastning, unormal træthed eller svaghed, sammen med forhøjet indhold af calcium i blodet, for lidt syre i blodet og nedsat nyrefunktion.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken.
Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares over 30 °C.
Opbevares i original beholder for at beskytte mod lys.
Hold beholderen tæt lukket for at beskytte mod fugt.
Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og beholderen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddlerrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Calcichew-D3 Forte indeholder:
- Aktive stoffer: calciumcarbonat og cholecalciferol. 1 tyggetablet indeholder 1250 mg calciumcarbonat (svarende til 500 mg calcium) og 400 IE (10 mikrogram) cholecalciferol (vitamin D3).
- Øvrige indholdsstoffer: xylitol (E967), povidon, isomalt (E953), smagsstoffer (citron), magnesiumstearat, sucralose (E955), mono- og diglycerider af fedtsyrer, all-rac-alfa-tocopherol, saccharose, modificeret majsstivelse, middelkædelængde triglycerider, natriumascorbat (E301), og kolloid vandfri silica.
Udseende og pakningsstørrelse
Calcichew-D3 Forte er en hvid, rund, tyggetablet. Kan have små pletter.
Plastbeholder med HDPE skruelåg: 100, 120 (2 x 60) og 120 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret april 2023.

