Fultium
kapsler, bløde 20 mikrogram
Stada


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Fultium 20 mikrogram (800 IE) kapsler
cholecalciferol (vitamin D3)
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se pkt. 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Fultium
- Sådan skal du tage Fultium
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Fultium indeholder det aktive lægemiddelstof cholecalciferol (vitamin D3):
Vitamin D3 regulerer optagelse og omdannelse af calcium samt optagelse af calcium i knoglevævet.
Fultium bruges til at forebygge og behandle D3-vitaminmangel hos voksne og unge med en identificeret risiko for vitamin D3-mangel.
Fultium kan også bruges som supplement til specifik knogletab medicin.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Fultium

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Fultium:
- hvis du er allergisk over for vitamin D eller et af de øvrige indholdsstoffer i Fultium (angivet i pkt 6).
- hvis du har et højt niveau af D-vitamin i blodet (hypervitaminosis D)
- hvis du har forhøjet indhold af calcium (hypercalcæmi) eller høje niveauer af calcium i urinen (hypercalcuri)
- hvis du har nyresten eller alvorlige nyreproblemer.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Fultium.
- hvis du har nyreskader eller -sygdom. Din læge vil måle niveauet af calcium i dit blod eller urin
- hvis du er i behandling for hjertesygdom
- hvis du har sarkoidose (en sygdom i immunsystemet, der kan påvirke din lever, lunger, hud eller lymfeknuder)
- hvis du allerede tager yderligere doser af calcium eller vitamin D. Mens du tager Fultium vil din læge overvåge dine blodniveauer af calcium for at sikre at de ikke er for høje.
Brug af anden medicin sammen med Fultium
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Især følgende lægemidler kan interagere med Fultium
- Hjertemedicin (hjerteglykosider såsom digoxin). Din læge kan overvåge dit hjerte med et elektrokardiogram (EKG) og måle niveauet af calcium i blodet.
- Medicin til behandling af epilepsi (såsom phenytoin) eller medicin der får dig til at sove (barbiturater såsom phenobarbital), da disse lægemidler kan nedsætte virkningen af vitamin D.
- Glukocorticoider (steroidhormoner såsom hydrocortison eller prednisolon). Disse kan nedsætte virkningen af vitamin D.
- Afføringsmidler (såsom paraffinolie) eller et kolesterolsænkende stof kaldet colestyramin kan reducere optagelsen af vitamin D.
- Actinomycin (medicin til behandling af visse former for kræft) og imidazol svampemidler (lægemidler såsom clotrimazol og ketoconazol anvendes til behandling af svampesygdomme), da de kan forstyrre omdannelsen af vitamin D.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Du bør ikke tage denne medicin under graviditet uden at din læge har bekræftet D-vitaminmangel. Højere doser end 100mikrogram (4000IU) dagligt kan være skadeligt.
Fultium kan anvendes under amning, når D-vitaminmangel er bekræftet. Vitamin D passerer over i modermælken. Dette bør overvejes, når yderligere tilskud af vitamin D gives til det ammende barn.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Fultium har ingen kendte virkninger på evnen til at køre bil eller betjene maskiner.
3. Sådan skal du bruge Fultium

Tag altid Fultium nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er 1 kapsel om dagen.
Den daglige dosis må ikke overstige 100 mikrogram (4000 IE) (fem kapsler).
Kapslerne skal synkes hele med vand, helst med mad.
Brug til børn
Fultium 20 mikrogram (800 IE) kapsler er ikke egnet til børn under 12 år.
Hvis du har taget for meget Fultium
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Fultium end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du ved et uheld tager en kapsel for meget, sker der højst sandsynlig ikke noget. Hvis du ved et uheld tager flere kapsler for meget, skal du fortælle det til lægen eller få anden medicinsk rådgivning straks. Hvis det er muligt, skal du tage kapslerne, kassen og denne indlægsseddel med dig og vise lægen det. Hvis du tager for mange kapsler, kan du føle dig syg eller blive syg, blive forstoppet eller få mavesmerter, svage muskler, træthed, manglende appetit, nyreproblemer og i alvorlige tilfælde uregelmæssige hjerterytme.
Hvis du har glemt at tage Fultium
Hvis du glemmer at tage dine kapsler, skal du tage dem, så snart du kan. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Efter dette, skal du tage den næste kapsel i overensstemmelse med de instruktioner du har fået af din læge.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkninger med Fultium kan omfatte:
Ikke almindelige bivirkninger (påvirker mindre end 1 ud af 100 personer)
- For meget calcium i blodet (hypercalcæmi). Du kan føle eller være syg, mister din appetit, har forstoppelse, mavepine, føler sig meget tørstig, har muskelsvaghed, døsighed eller forvirring
- For meget calcium i urinen (hypercalcuri).
Sjældne bivirkninger (påvirker mindre end 1 ud af 1000 personer)
- udslæt
- kløe
- nældefeber
Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Opbevar blisterkortet i den originale karton for at beskytte mod lys.
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter "EXP". Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Smid ikke medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester du ikke længere bruger. Disse foranstaltninger vil bidrage til at beskytte miljøet.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hvad Fultium 20 mikrogram (800 IE) kapsel indeholder
Det aktive stof er cholecalciferol (vitamin D3). 1 kapsel indeholder 800 IU cholecalciferol svarende til 20
mikrogram vitamin D3.
De øvrige indholdsstoffer er:
Kapselindhold:
- Majsolie, raffineret
- Butylhydroxytoluen (BHT) (E321)
Kapselskal:
- Gelatine (E441)
- Glycerol
- Brilliant Blue FCF (E133)
- Renset vand
Udseende og pakningsstørrelse
Fultium 20 mikrogram (800 IE) kapsler er små (10,6 mm x 6,2 mm) gennemskinnelige blå kapsler, uden markeringer.
Fås i blisterpakninger med 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 56, 60, eller 90 kapsler
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen
STADA Arzneimittel AG
Stadastraße 2 -18
61118 Bad Vilbel
Tyskland
Fremstiller
S.C. Swisscaps Romania S.R.L.,
No.20 Carol I Street, Cornu, Prahova,
107180, Rumænien
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:
Danmark: Fultium
Finland: Fultium 800 IU pehmeät kapselit
Irland: Fultium-D3 800 IU Capsules
Holland: Vitamine D3 STADA 800 IE zachte capsules
Norge: Fultium 800 IU myke kapsler
Portugal: Fultium-D3 800 UI Cápsulas
Sverige: Fultium 800 IE mjuka kapslar
Revisionsdato


