Zitromax®

filmovertrukne tabletter 250 mg

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zitromax® 250 mg filmovertrukne tabletter
azithromycin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.
  • Lægen har ordineret Zitromax til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligtfor andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal De vide, før De begynder at tage Zitromax
  3. Sådan skal De tage Zitromax
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Zitromax indeholder et antibiotikum af typen makrolid. De kan tage Zitromax mod betændelse (infektioner) med bakterier f.eks. i:  

  • mandler, bihuler og svælg
  • luftvejene, f.eks. bronkitis og lungebetændelse
  • hud og muskler
  • kønsorganerne eller ved
  • mellemørebetændelse.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Zitromax

Tag ikke Zitromax:

  • hvis De er allergisk over for azithromycin, anden medicin af samme type (makrolid- eller ketolidantibiotika) eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i punkt 6.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De tager Zitromax, hvis De:  

  • har dårlig lever eller nyrer.
  • har problemer med hjertet (f.eks. meget langsom puls eller uregelmæssig puls), særligt hvis De er kvinde eller ældre.
  • tager medicin mod migræne (f.eks. ergotamin).
  • tager medicin, der nedsætter immunforsvaret( ciclosporin).

Hvis De oplever allergiske reaktioner i form af vejrtrækningsbesvær, udslæt, åndenød, hævelser i ansigtet og shock, kontakt straks læge eller skadestue. 


Kontakt straks lægen, hvis De får langvarig eller blodig diarré, når De får, eller (helt op til 2 måneder) efter De har fået Zitromax. Det kan være tegn på alvorlig tarmbetændelse (pseudomembranøs colitis eller clostridium difficile associeret diarré). 


Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinkontrol, at De er i behandling med Zitromax. Det kan have betydning for prøveresultaterne. 


Man har set forekomst af forsnævringer i mavesækken hos nyfødte, der har fået azithromycin. Forældre bør derfor kontakte lægen, hvis barnet får opkastninger eller udviser irritabilitet, når det spiser. 

Brug af anden medicin sammen med Zitromax

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også for medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 

Anden medicin kan påvirke virkningen af Zitromax, eller Zitromax kan påvirke virkningen af anden medicin. Hvis De ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller apoteket. 


Tal med Deres læge, hvis De tager følgende medicin:
 

  • Medicin mod migræne (ergotamin).
  • Kolesterolsænkende medicin (f.eks. lovastatin og atorvastatin). Medicin der nedsætter immunforsvaret (ciclosporin).
  • Antibiotika mod tuberkulose (rifabutin).
  • Syreneutraliserende medicin mod for meget mavesyre.
  • Blodfortyndende medicin (warfarin, phenprocoumon, coumarinlingende medicin). Hjertemedicin (digoxin).
  • Medicin mod gigt og middelhavsfeber (colchicin).
  • Medicin mod HIV (nelfinavir, zidovudin).
  • Medicin der kan forårsage alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls (f.eks. terfenadin og såkaldte klasse IA og III antiarrytmika og hydroxychloroguin). Lægen bør da sørge for, at Deres kliniske tilstand overvåges nøje under behandlingen.

Brug af Zitromax sammen med mad og drikkevarer

De kan tage Zitromax sammen med mad og drikke. De kan også tage Zitromax uden mad.  

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds før De bruger dette lægemiddel. 


Graviditet:
Lægen vil vurdere om fordelene ved denne behandling overstiger de mulige risici og vil derefter tage stilling til, om du skal tage dette lægemiddel, mens du er gravid. 


Amning:
De må ikke blive behandlet med Zitromax, hvis De ammer, da azithromycin kan gå over i modermælken. Tal med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zitromax påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Zitromax indeholder lactose

Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter. 


Zitromax filmovertrukne tabletter indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. de er i det væsentlige natriumfri. 

3. Sådan skal De tage Zitromax

Tag altid Zitromax nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Tabletterne må deles, men ikke tygges eller knuses.

Zitromax filmovertrukne tabletter fås i flere styrker. Vær derfor opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan bruge dine filmovertrukne tabletter til alle de anførte doseringer. 

Den sædvanlige dosis er:

Voksne:
1,5 g givet som enten 500 mg 1 gang daglig i 3 dage eller 500 mg den første dag som enkelt¬dosis, og derefter 250 mg 1 gang daglig i 4 dage. 


Ved betændelse i kønsorganerne (gonorré):
Anbefalet dosis er 1 g eller 2 g azithromycin som éngangsdosis. Tabletterne skal evt. tages sammen med ceftriaxon - følg lægens anvisning. 


Ældre:
Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. 


Nedsat nyrefunktion:
Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis afhængigt af hvor nedsat nyrefunktion De har. De skal følge lægens anvisninger.

Nedsat leverfunktion:
Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion. De skal følge lægens anvisninger.

Det er vigtigt at tage hele kuren med Zitromax, da sygdommen ellers kan blusse op. 

Hvis De har taget for mange Zitromax

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget flere Zitromax tabletter end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas. Tag pakningen med. 


Hvis De har taget for mange Zitromax, kan De få forbigående høretab, kraftig kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. 

Hvis De har glemt at tage Zitromax

Hvis De har glemt en dosis, så tag den så snart De kommer i tanke om det. Hvis De snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag aldrig dobbelt dosis. 

Hvis De holder op med at tage Zitromax

De må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget De er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin givebivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hosmellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter)  

  • Leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge ellerskadestue.
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
  • Lungebetændelse. Kontakt lægen.


Sjældne bivirkninger
(det forekommer hos mellem 1 og10 ud af 10.000 patienter)  

  • Udslæt på huden med små blærer ledsaget af feber.Kontakt lægen.
  • Feber, udslæt, betændelse i nogle organer og hævede lymfeknuder, samt forandringer i blodet (f.eks. højt antal hvide blodlegemer). Kontakt lægen.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
 

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan værelivsfarligt. Ring 112.
  • Alvorlig diaré pga. betændelse i tyktarmen. Kontaktlægen.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga.forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge ellerskadestue.
  • Abnorm træthed og lammelser af muskler, især af øjenlåg, åndedrætsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ved åndedrætsbesvær ring 112.
  • Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig,uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse ibugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue.
  • Gulsot, sløjhed, evt. bevidstløshed pga. leversvigt.Kontakt læge eller skadestue.
  • Voldsom, hurtigt udviklet gulsot med kvalme,opkastninger og meget udtalt sløjhed. Kontakt læge eller skadestue.
  • Gulsot med hudkløe. Kontakt lægen.
  • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontaktlæge eller skadestue.
  • Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. akut nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue.
  • Langsom aftagende nyrefunktion med anfald af smerter over lænden, plumret eller blodig urin pga. nyreskade. Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (Det forekommer hosflere end 1 ud af 10 patienter)  

  • Diarré, mavesmerter, kvalme, luftafgang fra tarmen.


Almindelige bivirkninger
(det forekommer hos mellem 1og 10 ud af 100 patienter)  

  • Appetitløshed, opkastning, halsbrand.
  • Svimmelhed, hovedpine, smagsforstyrrelser.
  • Prikkende, snurrende fornemmelser ellerfølelsesløshed i huden.
  • Synsforstyrrelser.
  • Udslæt, kløe.
  • Smerter i leddene.
  • Udmattethed.
  • Ændringer i antallet af nogle hvide blodlegemer ogbikarbonatniveauet i blodet.


Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hosmellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter)  

  • Betændelse i skeden, svampeinfektion i eksempelvismunden (trøske), bakteriel infektion.
  • Ondt i halsen, mave-tarm-infektion.
  • Åndedrætsbesvær, tilstoppet næse.
  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis De får feber, skal De straks kontakte læge.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Overfølsomhed.
  • Nervøsitet.
  • Søvnighed, søvnløshed.
  • Nedsat hørelse/døvhed, susen for ørerne (tinnitus),svimmelhed pga. lidelse i ørerne.
  • Hjertebanken.
  • Rødmen.
  • Vejrtræningsbesvær, næseblod.
  • Forstoppelse, betændelse i maven, oppustethed,mundtørhed, bøvsen, sår i munden, øget spytproduktion.
  • Øget følsomhed af huden for lys, nældefeber.
  • Betændelse i knogler og led, muskelsmerter,rygsmerter, nakkesmerter.
  • Smerter og svien ved vandladning, smerter overlænden (nyresmerter).
  • Uregelmæssig og kraftig menstruation, lidelser i testiklerne
  • Brystsmerter, vand i kroppen eller ansigtet (hævelser), kraftesløshed, utilpashed, feber, smerter.
  • Komplikationer efter operation.
  • Eksem eller irritation af huden/udslæt, tør hud, øget svedtendens.


Sjældne bivirkninger
(det forekommer hos mellem 1 og10 ud af 10.000 patienter)  

  • Rastløs uro.
  • Påvirkning af leverens funktion, evt. med gulsot. Kanvære alvorligt. Hvis De får gulsot, skal De kontakte læge.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
 

  • Aggressivitet, angst, forvirring, hallucinationer (høreeller se ting som ikke er der).
  • Besvimelse. Ved normal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre tilfældering 112.
  • Kramper, hyperaktivitet, nedsat lugtesans, manglende smagsopfattelse, forvrænget lugtesans.
  • Uregelmæssig og/eller hurtig puls. Kan være eller blive alvorligt. Hvis De får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer,skal De kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Svimmelhed, evt. besvimelse pga lavt blodtryk.
  • Misfarvning af tungen.
  • Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.
  • Nedsat følelse ved berøring.

Zitromax kan herudover give bivirkninger, som De normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direktetil Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med atfremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Opbevar ikke Zitromax ved temperaturer over 30°C. 

Tag ikke Zitromax efter den udløbsdato, som står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag iden nævnte måned. 


Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zitromax indeholder:

Aktivt stof: 1 tablet indeholder 250 mg azithromycin somazithromycindihydrat. 

Øvrige indholdsstoffer: pregelatineret stivelse; vandfri calciumhydrogenphosphat; croscarmellosenatrium; magnesiumstearat; natriumlaurilsulfat. 

Filmovertræk: hypromellose; lactose, titandioxid (E 171);triacetin. 

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende
Zitromax filmovertrukne tabletter 250 mg er hvide, aflange, filmovertrukne tabletter og er mærket ZTM 250 på den ene side. 


Pakningsstørrelser
Zitromax findes i en blisterpakning, der indeholder 6 tabletter. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Markedsføring i Danmark:

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S
Mail: info@orifarm.com 

Tlf.: +45 6395 2700 

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ 


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret i 11/2024. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...