Tavegyl®
tabletter 1 mg
Nordic Prime ApS


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Tavegyl 1 mg, tabletter
clemastin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet, har givet dig.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
- Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Tavegyl
- Sådan skal du tage Tavegyl
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Tavegyl tilhører gruppen af antihistaminer. Antihistaminer er medvirkende til at mindske allergiske symptomer, ved at forhindre virkningen af de histaminer som produceres i kroppen.
Tavegyl anvendes til behandling af allergiske sygdomme, især nældefeber, høfeber og allergiske reaktioner fra næsens slimhinde (allergisk rhinit).
Hvis din læge har sagt, at du skal tage Tavegyl for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Tavegyl

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Tavegyl:
- hvis du er allergisk over for clemastin, andre antihistaminer eller et af de øvrige indholdsstoffer i Tavegyl (angivet i punkt 6).
- hvis du har porfyri (en forstyrrelse i stofskiftet)
- hos børn under et år.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Tavegyl, hvis du:
- har epilepsi eller krampeanfald
- har grøn stær (snævervinklet glaukom)
- har mavesår (stenoserende ulcus)
- lider af tilstopning i tarmene (polyroduodenal obstruktion)
- har forstørret blærehalskirtel (prostatahypertrofi)
- lider af vejrtrækningsbesvær under søvn (søvnapnø, myastenia gravis)
- ikke tåler visse sukkerarter (lactose)
- er ældre.
Børn og unge
Bør ikke anvendes til børn under 6 år.
Brug af andre lægemidler sammen med Tavegyl
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Tavegyl forstærker den sløvende virkning af alkohol samt beroligende og muskelafslappende midler (f.eks. midler mod depression, nervemedicin, sovemedicin).
Tavegyl forstærker virkningen af antidepressionsmidlers virkning (antidepressiva).
Hvis du tager et lægemiddel, der gør dig døsig eller giver dig tør mund (undertiden kaldet antikolinergika for eksempel atropin), kan risikoen for bivirkninger øges.
Tavegyl kan øge visse antidepressionsmidlers påvirkning af hjertet (monoaminoxidase (MAO)- hæmmere).
Brug af Tavegyl sammen med mad, drikke og alkohol
Tavegyl kan tages sammen med et glas vand.
Ligesom andre antihistaminer øger Tavegyl den sløvende virkning af alkohol. Undgå derfor at drikke alkohol når du tager Tavegyl.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet
Hvis du er gravid, skal du normalt ikke tage Tavegyl. Tal med lægen.
Amning
Hvis du ammer, må du kun tage Tavegyl efter aftale med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Tavegyl virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle. Lad være med at arbejde med værktøj og betjene maskiner.
Tavegyl indeholder lactose
Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, atdu ikke tåler visse sukkerarter.
3. Sådan skal du tage Tavegyl

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er
Voksne og børn over 12 år:
1 tablet morgen og aften. Medmindre din læge har givet en anden anvisning, bør du ikke tage mere end 4 tabletter i løbet af 24 timer. Tag ikke mere end 2 tabletter ad gangen.
Brug til børn og unge
Børn 6-12 år:
500 mikrogram morgen og aften.
Maximal behandlingsvarighed: Tavegyl bør ikke bruges i mere end 14 dage uden lægens anvisning.
Tabletterne skal synkes.
Vær opmærksom på, at ikke alle anførte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat.
Hvis du har taget for meget Tavegyl
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Tavegyl, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Symptomer på overdosering er mundtørhed, fikserede udvidede pupiller, varme og rødmen, Mavebesvær, hurtig puls, ophidselse, ser/hører/føler ting der ikke er der (hallucinationer), kramper, nedsat bevidsthed
Hvis du har glemt at tage Tavegyl
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Tavegyl
Spørg lægen eller apotekspersonalet hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Stop med at tage produktet og fortæl det straks til lægen, hvis du oplever: Alvorlig allergisk reaktion, åndenød, hurtig puls. Disse reaktioner er sjældne.
Alvorlige bivirkninger:
Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter
- Allergiske reaktioner, inklusiv anafylaktisk shock.
- Åndenød.
Ikke alvorlige bivirkninger:
Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter
- Træthed, døsighed.
Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter
- Stimulering af centralnervesystemet f.eks.: uro, søvnløshed, nervøsitet (især hos børn)
- Svimmelhed.
Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter
- Hovedpine,
- Mundtørhed (kan ved længere tids brug medføre risiko for karies og skader i mundslimhinden).
- Kvalme, smerter i mellemgulvet.
- Udslæt.
Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter
- Hurtig puls.
- Forstoppelse.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterkort efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares over 30 °C.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Tavegyl indeholder:
- Aktivt stof: Clemastin. 1,34 mg clemastinfumarat svarende til 1 mg clemastin.
- Øvrige indholdsstoffer: Magnesiumstearat, povidon, talcum, majsstivelse, lactosemonohydrat.
Udseende og pakningsstørrelser
Tavegyl er en rund, hvid tablet med delekærv og mærket O/T på den ene side.
Delekærven er kun beregnet til, at du kan dele tabletten, hvis du har svært ved at sluge den hel.
Tavegyl tabletter fås i blisterpakninger á 100 tabletter.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato


