Pamol Flash

smeltetabletter 500 mg

Orifarm Healthcare

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Pamol® flash 500 mg smeltetabletter  

paracetamol 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.
  • Kontakt lægen hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pamol flash
  3. Sådan skal du tage Pamol flash
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Pamol flash er et smertestillende og febernedsættende lægemiddel, der indeholder paracetamol. Det bruges til lindring af svage til moderate smerter samt virker febernedsættende - f.eks ved hovedpine, tandpine, influenza-lignende symptomer, periodevis smerte og stivhed i kroppen. 

 

Pamol flash smeltetabletter 500 mg er beregnet til voksne og børn, der vejer mere end 27 kg (ca. 8 år).For børn, der vejer mindre end 27 kg, er der andre præsentationer af paracetamol: spørg din læge eller apoteket til råds. 

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pamol flash

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Pamol flash, hvis du:

  • er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Pamol flash (se afsnit 6)
  • har fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), da denne medicin indeholder aspartam
  • har svært nedsat leverfunktion.

Særlige forholdsregler

Pamol Flash Takeda Pharma A/S smeltetabletter 500 mg 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejerske, før du tager Pamol flash, hvis du: 

  • har vægt mindre end 50 kg
  • har nedsat leverfunktion
  • lider af kronisk alkoholisme
  • lider af fejlernæring
  • lider af dehydrering
  • har nedsat nyrefunktion
  • bruger anden medicin, der påvirker leverfunktionen.

Under behandling med Pamol flash skal du straks fortælle det til lægen, hvis du har alvorlige sygdomme, herunder svær nyreinsufficiens eller sepsis (når bakterier og deres toksiner cirkulerer i blodet og fører til organskader), eller du lider af underernæring, kronisk alkoholisme, eller hvis du også tager flucloxacillin (et antibiotikum). Der er indberettet en alvorlig tilstand kaldet metabolisk acidose (en blod- og væskeanomali) hos patienter i disse situationer, når paracetamol tages i regelmæssige doser i en længere periode, eller når paracetamol tages sammen med flucloxacillin. Symptomer på metabolisk acidose kan omfatte: alvorlige vejrtrækningsproblemer med dyb, hurtig vejrtrækning, døsighed, kvalme og opkastning.

Du skal muligvis reducere mængden af paracetamol, du tager, eller helt undgå at bruge dette produkt.

I tilfælde af akut viral hepatitis skal du stoppe din behandling og kontakte din læge.

Hvis du bruger smertestillende medicin vanemæssigt eller over lang tid kan det give hovedpine. 

 

Denne medicin indeholder paracetamol. For at undgå overdosering bør du ikke tage Pamol flash samtidig med anden medicin, der indeholder paracetamol.  

 

Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge. 

Børn

Pamol flash bør ikke anvendes til børn der vejer mindre end 27 kg.

Hos børn der behandles med paracetamol er der kun begrundelse for kombinationsbehandling med et andet febernedsættende middel, hvis behandlingen med paracetamol er virkningsløs. Kombinationsbehandlingen bør kun indledes og monitoreres af en læge. 


Denne medicin indeholder solbæraroma og kan virke fristende på børn. Opbevar Pamol flash utilgængeligt for børn. 

Brug af andre lægemidler sammen med Pamol flash

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. 


Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager: 

  • medicin mod urinsur gigt (probenecid)
  • smertestillende medicin (salicylamid)
  • medicin (mod epilepsi), der påvirker leverens funktion, som f.eks. carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, primidon , rifampicin (antibakterielt), Perikon (naturlægemiddel til lindring af mild til moderat depression)
  • medicin mod kvalme og opkastning (domperidon, metoclopramid)
  • medicin mod forhøjet kolesterol (cholestyramin)
  • blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin).
  • flucloxacillin (antibiotika) på grund af en alvorlig risiko for blod- og væskeforstyrrelser (kaldet metabolisk acidose), som straks skal behandles (se punkt 2).

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Graviditet  

Pamol flash kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen eller jordemoderen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pamol flash påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Pamol flash indeholder aspartam

Dette lægemiddel indeholder 40 mg aspartam (E 951) per tablet. Aspartam er en fenylalaninkilde. Det kan være skadeligt, hvis du har fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom), en sjælden genetisk lidelse, hvor phenylalanin ophobes, fordi kroppen ikke kan fjerne det ordentligt. 

Laboratorietest

Pamol flash kan påvirke resultatet af en blod- eller urinprøvekontrol. 

3. Sådan skal du tage Pamol flash

Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sygeplejerskens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken. 

 

Tabletten bør suttes, men ikke tygges. 

Tabletten vil opløses meget hurtigt i munden.  

Tabletten kan også opløses i et halvt glas vand. 

Håndtering

Instruktion for åbning: 

Denne medicin findes i en aftrækkelig, børnesikret og perforeret enkeltdosis blister. 

Pamol Flash Takeda Pharma A/S smeltetabletter 500 mg 

Riv en enkelt dosis af langs perforeringen på blisterkortet og træk folien af for at få tabletten ud. 

Dosering

Dette lægemiddel er beregnet til voksne og børn der vejer mere end 27 kg (ca. 8 år).

Brug den laveste effektive dosis i den kortest mulige tid. Brug dosis på 1000 mg i tilfælde af smerter og/eller feber, der ikke lindres af en dosis på 500 mg paracetamol. Dosis afhænger af vægten. Angivelse af alder er kun til orientering. Hvis du ikke kender dit barns vægt, bør du veje ham eller hende for at give den mest passende dosis paracetamol. Den anbefalede dosis bør fordeles på flere doser, uden at overskride de maksimale doser angivet i tabellen nedenfor. 

Vægt (Omtrentlig alder)  

Maksimal dosis per administration 

Doseringsinterval 

Maksimal daglig dosis 

Børn 27 kg - 40 kg
(ca. 8 - 12 år) 

500 mg
(1 tablet) 

mindst 6 timer 

2000 mg pr. dag,
(4 tabletter) 

Børn 41 kg - 49 kg
(ca. 13 - 15 år) 

500 mg
(1 tablet) 

mindst 4 timer 

3000 mg pr. dag,
(6 tabletter) 

Voksne og børn der vejer ≥ 50 kg
(ca. 15 år) 

500 mg - 1000 mg
(1-2 tabletter) 

mindst 4 timer 

3000 mg pr. dag,
(6 tabletter) 

 

Advarsel: Al medicin, der indeholder paracetamol, skal tages i betragtning for at undgå overdosering, inklusive medicin, der ikke er købt på recept.

Særlige patientgrupper
For patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion eller med Gilberts syndrom vil lægen justere dosis.

Ved svært nedsat nyrefunktion bør intervallet mellem 2 doser være mindst 8 timer.

Tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager Pamol flash i følgende situationer:  

  • Vægt mindre end 50 kg
  • Kronisk alkoholisme
  • Dehydrering
  • Kronisk underernæring

 

Hvis du har en fornemmelse af, at virkningen af Pamol flash 500 mg er for stærk eller for svag, skal du tale med lægen. 

 

Doseringen bør være jævnt fordelt over døgnet; herved undgås smerte- og feberudsving.  

 

Kontakt lægen hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre inden for 3 dage. 

Hvis du har taget for mange Pamol flash

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Pamol flash, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Stop din behandling og kontakt straks lægen. 

 

Tegn på at du har taget for mange Pamol flash optræder inden for de første 24 timer og kan vise sig ved kvalme, opkastning, appetitløshed, bleghed og mavesmerter. 

 

Selvom ovennævnte symptomer ikke opleves, bør læge eller skadestue straks kontaktes ved overdosering på grund af risiko for forsinkede, alvorlige og varige leverskader. 

Hvis du har glemt at tage Pamol flash

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Ring 112 eller søg omgående læge eller skadestue ved tegn på alvorlige bivirkninger.  

 

Bivirkninger der kan optræde er: 

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos 1ud af 1.000 personer)  

  • Påvirkning af leveren (kan være alvorlig).

 

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)  

  • Allergiske reaktioner: Udslæt med kløe, allergisk reaktion med væskeophobning i slimhinder og hud især ved ansigt og tunge eller vejrtrækningsbesvær (alvorlig).
  • Alvorlige hudreaktioner.

 

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) 

  • Nedsat eller øget leverenzym (skade på leveren).
  • Blodsygdomme: nedsat antal blodplader som kan resultere i næseblod og blødning fra tandkødet; nedsat antal hvide blodlegemer som kan resultere i en øget modtagelighed for infektioner.
  • En alvorlig sygdom, der kan gøre blodet mere surt (kaldet metabolisk acidose), hos patienter med svær sygdom, der anvender paracetamol (se punkt 2).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder:

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk,

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Pamol flash utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Pamol flash efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i nævnte måned. 

 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.  

 

Brug ikke Pamol flash, hvis der er synlige tegn på, at tabletten har ændret udseende. 

 

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Pamol flash 500 mg smeltetabletter indeholder

  • Aktivt stof: Paracetamol. Hver tablet indeholder 500 mg paracetamol (som overtrukne paracetamol krystaller).
  • Øvrige indholdsstoffer: Butyleret methacrylatcopolymer, dispergeret polyacrylat 30 %, hydrofob kolloid vandfri silica (E 551), crospovidon (E1202), magnesiumstearat (E 470b), Smagsstof: Solbæraroma.
  • Sødestoffer: Aspartam (E 951), mannitol (granuleret pulver) (E 421).

Udseende og pakningsstørrelser

Pamol flash er en hvid, rund, hvælvet smeltetablet med en fordybning i midten og en duft af solbær. 

 

Pamol flash findes i pakningsstørrelser à 2, 4, 6, 8, 12, 16 og 20 tabletter i en aftrækkelig, børnesikret og perforeret enkeltdosis blister. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm Healthcare A/S  

Energivej 15
5260 Odense S
info@orifarm.com 

Fremstiller

Ethypharm 

Z. I. de Saint Arnoult 

28170 Châteauneuf-en-Thymerais 

Frankrig 

 

Ethypharm 

Chemin de la Poudrière 

76120 Grand Quevilly 

Frankrig 

 

Takeda Christiaens 

Gentsesteenweg 615 

1080 Brussel 

Belgien 

 

Delpharm Novara S.r.l. 

Via Crosa 86 

28065 Cerano 

Italien 

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien: Dolol instant  

Finland: Pamol F  

Frankrig: Dolflash  

Irland: Dolflash  

Italien: Tachipirina Flashtab  

Luxembourg: Dolol instant  

Spanien: Apiretal Flas  

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst ændret 03/2025 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...