Terbinafin "Epione Medicine"

tabletter 250 mg

Epione

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Terbinafin Epione Medicine 250 mg tabletter
terbinafin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Terbinafin Epione Medicine
  3. Sådan skal du tage Terbinafin Epione Medicine
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Terbinafin Epione Medicine indeholder terbinafin, som tilhører medicingruppen fungicider, som hæmmer svampevækst. Denne medicin anvendes til at behandle en række svampeinfektioner i hud og negle.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Terbinafin Epione Medicine

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Terbinafin Epione Medicine

  • Hvis du er allergisk over for terbinafin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
  • Hvis du har eller har haft leverproblemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Terbinafin Epione Medicine:
Hvis du nogensinde har haft lever- eller nyreproblemer. 

Hvis du har psoriasis. 

Hvis du har systemisk lupus erythematosus (SLE).
Hvis du har alvorlige hudreaktioner. 

Børn og unge

Terbinafin Epione Medicine tabletter anbefales ikke til børn og unge. 

Brug af andre lægemidler sammen med Terbinafin Epione Medicine

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.

Nogle andre lægemidler kan interagere med Terbinafin Epione Medicine. 


Det inkluderer: 

  • Rifampicin - bruges til at behandle infektioner.
  • Cimetidin - bruges til behandling af maveproblemer såsom fordøjelsesbesvær eller mavesår.
  • Ciclosporin - bruges til at kontrollere din krops immunsystem efter en transplantation.
  • Antidepressiva - inklusive tricykliske antidepressiva såsom desipramin, SSRI'er (selektive serotonin genoptagelsesinhibitorer) eller MAOI'er (monoaminoxidaseinhibitorer).
  • Orale præventionsmidler (da uregelmæssige perioder og gennembrudsblødning kan forekomme hos nogle kvindelige patienter).
  • Betablokkere eller antiarytmika til behandling af hjerteproblemer såsom metoprolol, propafenon eller amiodaron.
  • Warfarin - et lægemiddel, der bruges til at tynde blodet.
  • Lægemidler til behandling af hjerteproblemer såsom propafenon eller amiodaron.
  • Antisvampemidler - bruges til behandling af svampeinfektioner såsom fluconazol eller ketoconazol.
  • Dextromethorphan - bruges i nogle typer af hostemedicin.
  • Koffein - bruges i nogle smertestillende eller midler mod forkølelse.
  • Du skal have taget blodprøver før og under behandling med Terbinafin Epione Medicine tabletter for at overvåge din leverfunktion.

Brug af Terbinafin Epione Medicine sammen med mad, drikke og alkohol

Tabletterne kan tages med eller uden med. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Terbinafin udskilles i modermælken. Derfor bør du ikke amme under behandling med dette lægemiddel. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle patienter har rapporteret at de føle sig svimmel under behandlingen med Terbinafin Epione Medicine. Hvis du føler svimmelhed, skal du undlade at føre motorkøretøjer og betjene maskiner. 

Terbinafin Epione Medicine indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du tage Terbinafin Epione Medicine

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 


Tag det antal tabletter, som din læge har ordineret. Lægen afgør, hvilken dosis du har behov for.

Den anbefalede dosis er en tablet (250 mg) en gang dagligt. 

Tabletterne tages oralt med vand. De skal helst tages på samme tid hver dag og kan tages på en tom mave eller efter et måltid. Tabletten kan deles i to lige store doser.

Hudinfektioner: Behandlingen tager 2 til 6 uger.

Onychomycosis (svampeinfektion af tå- eller fingernegle): 

Behandlingen varer normalt mellem 6 uger til 3 måneder, men nogle patienter med infektion i tånegl kan have brug for behandling i 6 måneder eller mere. 


Du må ikke ændre dosis eller stoppe behandlingen uden først at have rådført dig med din læge.

Brug til børn og unge
Dette lægemiddel anbefales ikke til børn eller unge (< 18 år) på grund af manglende erfaring med denne aldersgruppe. 

Hvis du har taget for meget Terbinafin Epione Medicine

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af dette lægemiddel, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

De almindeligste symptomer på akut forgiftning er kvalme, mavepine, svimmelhed eller hovedpine. Hvis nogle af disse symptomer eller andre abnorme bivirkninger forekommer, skal du kontakte din læge øjeblikkelig. 

Hvis du har glemt at tage Terbinafin Epione Medicine

Hvis du glemmer at tage en tablet, skal du tage den, så snart du opdager det. Skal du snart tage din næste tablet, kan du springe den glemte tablet over og fortsætte med behandlingsplanen. Du må ikke tage dobbelt dosis som erstatning for den glemte tablet.

Tag din næste tablet på det sædvanlige tidspunkt, og fortsæt derefter som normalt, indtil du er færdig med alle tabletterne. Det er vigtigt, at du tager alle de tabletter, du har fået, medmindre din læge beder dig om at stoppe med at tage dem.  

Hvis du holder op med at tage Terbinafin Epione Medicine

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Det er meget vigtigt, at du informerer din læge, hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger

  • Gulning af din hud eller øjne. Usædvanligt mørk urin eller bleg fæces, uforklarlig vedvarende kvalme, maveproblemer, appetitløshed eller usædvanlig træthed eller svaghed (dette kan indikere leverproblemer), stigning i leverenzymer, som kan noteres i et blodprøveresultat.
  • Alvorlige hudreaktioner, herunder udslæt, lysfølsomhed, blærer eller mærker.
  • Svaghed, usædvanlig blødning, blå mærker, unormal lys hud, usædvanlig træthed eller svaghed eller åndenød ved anstrengelse eller hyppige infektioner (dette kan være et tegn på blodsygdomme).
  • Vejrtrækningsbesvær, svimmelhed, hævelse hovedsageligt i ansigt og hals, rødmen, smerter fra mavekramper, stivhed, udslæt, feber eller hævede / forstørrede lymfeknuder (mulige tegn på alvorlige allergiske reaktioner).
  • Symptomer som udslæt, feber, kløe, træthed eller hvis du bemærker forekomst af purpuragtige pletter under hudoverfladen (tegn på betændelse i blodkar).
  • Alvorlige smerter i øvre maveregion, der spreder sig til ryggen (mulige tegn på betændelse i bugspytkirtlen).
  • Uforklarlig muskelsvaghed eller -smerte eller mørk (rødbrun) urin (mulige tegn på muskelnedbrydning).


Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer): 

  • Maveproblemer som tab af appetit, smerte, fordøjelsesbesvær, føler dig oppustet eller syg
  • Diarré
  • Kløe, udslæt eller hævelse
  • Muskel- eller ledsmerter


Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): 

  • Hovedpine


Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer): 

  • Smagstab og smagsforstyrrelse. Dette forsvinder normalt inden for flere uger efter, at du holder op med at tage medicinen. Imidlertid har et meget lille antal mennesker (mindre end 1 ud af 10.000) rapporteret, at smagsforstyrrelsen varer i nogen tid, og som et resultat, de stopper de med at spise og taber sig. Der har også været rapporter om, at nogle mennesker har oplevet angst eller symptomer på depression som følge af disse smagsforstyrrelser.


Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer): 

  • Utilpashed, svimmel
  • Følelsesløshed eller prikken


Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer): 

  • Træthedsfornemmelse
  • Fald i antallet af nogle blodlegemer. Du vil muligvis bemærke, at du ser ud til at bløde eller få blå mærker lettere end normalt, eller at du lettere får infektioner, og disse kan være mere alvorlige end normalt
  • Psoriasis som hududbrud eller forværring af psoriasis inklusive udslæt eller udbrud af små blister, der indeholder pus
  • Svimmelhed
  • Hårtab


Hyppighed ikke kendt (kan ikke beregnes ud fra tilgængelige data): 

  • Tegn på blodsygdomme: svaghed, usædvanlig blødning, blå mærker eller hyppige infektioner.
  • Forstyrrelser i lugtesansen, der kan være permanent, nedsat hørelse, susen og / eller ringen for ørerne, influenzalignende symptomer, stigning i blodet af et muskelenzym kaldet kreatinphosphokinase (kan findes i en blodprøve), reduceret eller sløret syn.


Hvis nogle af de nævnte symptomer bliver besværlige, eller hvis du oplever andet, der ikke er nævnt her, skal du gå til din læge. Vedkommende vil måske give dig et andet lægemiddel. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 


Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Terbinafin Epione Medicine indeholder

Aktivt stof: terbinafin. 


Hver tablet indeholder 250 mg terbinafin (som hydrochlorid). 


Øvrige indholdsstoffer: natriumstivelsesglycolat (type A); mikrokrystallinsk cellulose (E460); hypromellose (E464); kolloid vandfri silica; magnesiumstearat (E572). 

Udseende og pakningsstørrelser

Hvide aflange tabletter med delekærv i pakninger med 14, 28 og 98 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Epione Medicine ApS
Kanalholmen 14L
2650 Hvidovre 

Fremstiller

Epione Medicine ApS
Kanalholmen 14L
2650 Hvidovre 


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Epione Medicine ApS. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 04/2025. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...