Permadoze Oral
filmovertrukne tabletter 1 mg
Orifarm


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Permadoze® Oral
1 mg filmovertrukne tabletter
Cyanocobalamin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret Permadoze Oral til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Permadoze Oral
- Sådan skal du tage Permadoze Oral
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Permadoze Oral indeholder B12-vitamin, som er nødvendigt for nervesystemets funktion og for dannelsen af røde blodlegemer.
Du kan tage Permadoze Oral til langtidsbehandling af sygdommen perniciøs anæmi. Det er en alvorlig form for blodmangel, som skyldes mangel på B12-vitamin.
Lægen kan have givet dig Permadoze Oral for noget andet. Følg altid lægens anvisning.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Permadoze Oral

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Permadoze Oral
- hvis du er allergisk over for vitamin B12 eller et af de øvrige indholdsstoffer i Permadoze Oral (angivet i afsnit 6).
- hvis du har en sjælden, arvelig sygdom i synsnerverne kaldet Lebers hereditære synsnerveatrofi.
- hvis du har nedsat syn på grund af overdrevent tobaks- og alkoholforbrug.
- hvis du har en sjælden nervesygdom kaldet tropisk ataktisk neuropati.
Brug af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud.
Tal med din læge, hvis du tager
- p-piller eller mini-piller
- medicin mod alvorlige infektioner
- medicin mod epilepsi
- medicin mod diabetes
- medicin mod forhøjet kolesterol
- medicin mod kaliummangel
- medicin mod forhøjet blodtryk
- medicin mod for meget mavesyre
Brug af Permadoze Oral sammen med mad og drikke
Du skal tage Permadoze Oral med et glas vand.
Graviditet og amning
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.
Graviditet
Du kan tage Permadoze Oral under graviditet.
Amning
Permadoze Oral går over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Permadoze Oral påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
3. Sådan skal du tage Permadoze Oral

Tag altid Permadoze Oral nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis er 1 tablet daglig.
Du skal tage Permadoze Oral med et glas vand.
Hvis du har taget for mange Permadoze Oral tabletter
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere tabletter, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
Permadoze Oral giver som regel ingen symptomer ved overdosering.
Hvis du har glemt at tage Permadoze Oral
Tag aldrig dobbelt dosis, hvis du har glemt at tage en tablet. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.
Hvis du holder op med at tage Permadoze Oral
Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos 1-10 ud af 10.000 behandlede):
- Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.
- Allergiske reaktioner inklusive udslæt, nældefeber og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
Ikke alvorlige bivirkninger
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos 1-10 ud af 10.000 behandlede):
- Feber.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.
Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 DK-2300 København S Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

- Opbevar Permadoze Oral utilgængeligt for børn.
- Du kan opbevare Permadoze Oral ved almindelig temperatur.
- Tag ikke Permadoze Oral efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Permadoze Oral 1 mg, filmovertrukne tabletter indeholder
Aktivt stof: Cyanocobalamin
Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, pregelatineret stivelse, mikrokrystallinsk cellulose, magnesiumstearat, stearinsyre, kartoffelstivelse, hypromellose, macrogol 400, titandioxid (E 171), rød jernoxid (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Udseende
Permadoze Oral er en rund, konveks, lyserød tablet mærket CCO.
Pakningsstørrelser
60, 120 (2x60) 180 (3x60) tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen
Orifarm A/S
Energivej 15
5260 Odense S
Mail: info@orifarm.com
Tlf.: +45 6395 2700
Fremstiller
Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ
I Danmark markedsføres Permadoze Oral også som Betolvex.
For yderligere oplysninger om dette lægemiddel og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S.
Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2025

