Metronidazol "Paranova"
creme 10 mg/g
Paranova


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Metronidazol Paranova 10 mg/g (1 %) creme
metronidazol
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret Metronidazol Paranova til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen:
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Metronidazol Paranova
- Sådan skal du bruge Metronidazol Paranova
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Metronidazol Paranova indeholder et antibiotikum.
Du kan bruge Metronidazol Paranova til at behandle røde, betændte knopper og rødmen ved hudsygdommen rosacea.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Metronidazol Paranova

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Metronidazol Paranova:
- Hvis du er allergisk over for metronidazol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Metronidazol Paranova (angivet i punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Metronidazol Paranova.
- Undgå at få cremen i øjne eller på slimhinder.
- Undgå sollys og udsættelse for ultraviolet lys (solbadning, solarium, UV-lampe) efter du har brugt Metronidazol Paranova, da cremens virkning kan blive mindre.
- Hvis huden bliver irriteret, bør du bruge Metronidazol Paranova sjældnere eller midlertidigt stoppe behandlingen. Tal med lægen.
- Undgå at bruge Metronidazol Paranova for længe, eller hvis det ikke er nødvendigt.
- Tal med lægen inden du bruger Metronidazol Paranova, hvis du har eller har haft en blodsygdom (bloddyskrasi).
Brug af anden medicin sammen med Metronidazol Paranova
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.
Anden medicin kan påvirke virkningen af Metronidazol Paranova, og/eller Metronidazol Paranova kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger herom, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Metronidazol Paranova bør kun bruges under graviditet, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt, da erfaring med brug under graviditet mangler. Rådfør dig med din læge før brug, hvis du er gravid.
Amning
Metronidazol Paranova udskilles i modermælken. Kontakt din læge før brug, hvis du ammer. Din læge vil afgøre, om amningen skal ophøre, eller behandling med Metronidazol Paranova skal stoppes.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Metronidazol Paranova påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Metronidazol Paranova indeholder cetylalkohol og cetostearylalkohol
Metronidazol Paranova indeholder cetylalkohol og cetostearyl-alkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).
Metronidazol Paranova indeholder natriumlaurilsulfat
Metronidazol Paranova indeholder 8 mg natriumlaurilsulfat pr. 1 g creme. Natriumlaurilsulfat kan medføre lokale hudreaktioner (f.eks. stikkende eller brændende fornemmelse) eller øge hudreaktioner forårsaget af andre produkter, når de påføres samme område.
3. Sådan skal du bruge Metronidazol Paranova

Brug altid Metronidazol Paranova nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Voksne
Den sædvanlige dosis er 2 gange daglig, morgen og aften. Rens det angrebne hudområde med et mildt rensemiddel og smør det derefter med et tyndt lag Metronidazol Paranova creme. Du kan bruge ikke-porestoppende og ikke-adstringerende (ikke-sammentrækkende) kosmetik efter anvendelse af Metronidazol Paranova.
Du skal normalt bruge Metronidazol Paranova i 3-4 måneder. Brug ikke Metronidazol Paranova i en længere periode end 3 til 4 måneder, med mindre det er aftalt med lægen.
Kontakt lægen hvis behandlingen ikke hjælper.
Børn
Du må ikke bruge Metronidazol Paranova til børn.
Ældre
Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis.
Hvis du har brugt for meget Metronidazol Paranova
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Metronidazol Paranova, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Der er ikke kendskab til forgiftninger efter brug af for meget Metronidazol Paranova.
Hvis du har glemt at bruge Metronidazol Paranova
Hvis du glemmer at bruge Metronidazol Paranova, skal du bruge Metronidazol Paranova, så snart du kommer i tanke om det. Medmindre det er tid til næste påsmøring. Smør ikke dobbelt lag på som erstatning for det glemte.
Hvis du holder op med at bruge Metronidazol Paranova
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):
- Hudgener (brændende fornemmelse i huden og smerter), tør hud, rødme, hudirritation, kløe, forværring af din hudsygdom (rosacea).
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):
- Smagsforstyrrelser (metalsmag), snurrende eller prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, kvalme, nedsat følelse ved berøring.
Bivirkninger, hvor hyppigheden er ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
- Kontakteksem.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1,
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

- Opbevar Metronidazol Paranova utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares over 25 °C.
- Brug ikke Metronidazol Paranova efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Metronidazol Paranova indeholder:
- Aktivt stof: Metronidazol 10 mg/g (1 %).
- Øvrige indholdsstoffer: Mælkesyre, natriumlaurilsulfat, cetylalkohol, emulgerende (type A) cetostearylalkohol og renset vand.
Udseende og pakningsstørrelser:
Metronidazol Paranova er en hvid creme.
Metronidazol Paranova findes i pakningsstørrelsen 25 g creme.
Indehaver af markedsføringstilladelsen

Revisionsdato


