Genotropin®

pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg

Pfizer

Om indlægssedlen

Indlægsseddel til Genotropin 5 mg og 12 mg i fyldt pen (GoQuick) 

Indledning (5 mg)

Indlægsseddel: Information til brugeren‌

Genotropin 5 mg, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning  

somatropin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på: www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Genotropin
  3. Sådan skal du bruge Genotropin
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Genotropin er et rekombinant humant væksthormon, der også kaldes somatropin. Det har samme struktur som naturligt humant væksthormon, som er nødvendigt for at knogler og muskler kan vokse. Det hjælper også til så dit fedtvæv og din muskelmasse udvikler sig i det rette forhold. At det er rekombinant betyder, at det ikke er fremstillet af væv fra mennesker eller dyr. 

Hos børn anvendes Genotropin til at behandle følgende vækstforstyrrelser: 

  • Hvis du ikke vokser ordentligt på grund af manglende væksthormon.
  • Hvis du har Turners syndrom. Turners syndrom er en kromosomfejl hos piger, som kan påvirke væksten.
    Lægen vil have fortalt det til dig, hvis du har dette syndrom.
  • Hvis du har kronisk nedsat nyrefunktion. I takt med at nyrerne mister evnen til at fungere normalt, kan det påvirke væksten.
  • Hvis du har Prader-Willis syndrom (en kromosomfejl). Væksthormon vil hjælpe dig med at blive højere, hvis du stadig vokser, og det vil også forbedre din kropssammensætning. Det vil reducere overskydende fedtvæv og den reducerede muskelmasse vil blive forbedret.
  • Hvis du var lille ved fødslen eller havde for lav fødselsvægt. Væksthormon kan hjælpe dig med at blive højere, hvis du ikke er kommet op på normal højde ved 4-årsalderen, eller senere.

Hos voksne anvendes Genotropin til behandling af udtalt væksthormonmangel, der kan begynde i løbet af voksenlivet eller som er begyndt i barndommen. 

Hvis du har taget Genotropin for væksthormonmangel i løbet af barndommen, vil man typisk teste din væksthormonstatus efter endt vækst. Hvis der påvises udtalt væksthormonmangel, vil lægen anbefale, at din behandling med Genotropin fortsættes. 

Du bør kun få Genotropin af en læge, der har erfaring med væksthormonbehandling, og som har bekræftet din diagnose. 

Lægen kan give dig Genotropin for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

Brug ikke Genotropin, og fortæl det til lægen

  • hvis du er allergisk over for somatropin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Genotropin (angivet i punkt 6).
  • hvis du har en aktiv tumor (kræft). I så fald skal du ikke behandles med Genotropin. Før du bliver sat i behandling med Genotropin, skal tumorer være inaktive, og du skal have gennemført din antitumorbehandling.
  • hvis du er alvorligt syg (f.eks. på grund af komplikationer efter åben hjerte- eller mave-/tarmoperation, akutte vejrtrækningsproblemer, kvæstelser som følge af ulykke eller lignende situationer). Hvis du skal eller lige har været igennem en større operation, eller hvis du skal på hospitalet af anden årsag, skal du fortælle det til lægen, at du tager væksthormon.
  • hvis du får Genotropin for at blive højere, men allerede er holdt op med at vokse (man siger, at epifyserne er lukkede).

Vær ekstra forsigtig med at bruge Genotropin og fortæl det til lægen, hvis noget af følgende passer på dig

  • hvis du har risiko for at udvikle diabetes. Lægen vil måle dit blodsukker under behandlingen med Genotropin.
  • hvis du har diabetes. Du bør måle dit blodsukker regelmæssigt under behandlingen med Genotropin, og drøfte resultaterne med din læge, da det kan være, at dosis af din diabetesmedicin skal justeres.
  • efter start med Genotropin-behandling kan nogle patienter få brug for at komme i erstatningsterapi med skjoldbruskkirtelhormon (thyroideahormon).
  • hvis du er i behandling med skjoldbruskkirtelhormon, skal du muligvis have justeret din dosis af skjoldbruskkirtelhormon.
  • hvis du tager væksthormon for at øge væksten og du halter, eller hvis du under behandling med væksthormon begynder at halte på grund af smerter i hoften. Tal med lægen.
  • hvis du udvikler øget tryk i kraniet (med symptomer som kraftig hovedpine, synsforstyrrelser eller opkastning). Tal med lægen.
  • hvis din læge konstaterer, at du har fået muskelbetændelse nær indstiksstedet på grund af konserveringsmidlet metacresol, skal du tage et Genotropin-produkt uden metacresol.
  • hvis du får Genotropin på grund af væksthormonmangel som følge af en tidligere kræftsvulst, skal du undersøges regelmæssigt for at se, om kræften vender tilbage eller om du får andre former for kræft.
  • hvis du oplever forværring af mavesmerter, skal du kontakte lægen.
  • erfaring med behandling af patienter over 80 år er begrænset. Ældre kan være mere påvirkelige over for virkningen af Genotropin, og kan derfor være mere udsat for bivirkninger.

Børn med kronisk nedsat nyrefunktion 

  • Din læge vil undersøge din nyrefunktion og din væksthastighed, før du får Genotropin. Den medicinske behandling af din nyrelidelse skal fortsættes. Behandling med Genotropin skal stoppes, hvis der skal foretages nyretransplantation.

Børn med Prader-Willis syndrom 

  • Din læge vil vejlede dig om diæt for at kontrollere din vægt.
  • Før du får Genotropin vil lægen undersøge dig for tegn på blokeringer af luftvejene, vejrtrækningsafbrydelse under søvn (kaldes søvnapnø) eller infektion i luftvejene.
  • Hvis du under behandlingen viser tegn på blokering af de øvre luftveje (f.eks. snorken eller forværring af snorken), vil lægen undersøge dig, og kan eventuelt afbryde behandlingen med Genotropin.
  • Lægen vil under behandlingen undersøge dig for tegn på skoliose; en lidelse, som viser sig ved en skævhed i rygsøjlen.
  • Tal med lægen, hvis du under behandlingen får lungebetændelse, så du kan blive sat i behandling.

Børn, der var små ved fødslen eller havde for lav fødselsvægt 

  • Hvis du var lille eller vejede for lidt ved fødslen, og nu er 9-12 år gammel, så spørg lægen til råds vedrørende pubertet og behandling med Genotropin.
  • Lægen vil måle dit blodsukker og insulinniveau, før behandlingen påbegyndes. Disse målinger gentages hvert år, så længe du er i behandling.
  • Din behandling bør fortsætte, indtil du ikke vokser længere.

Brug af andre lægemidler sammen med Genotropin

Fortæl det altid til lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Genotropin. 

Tal med din læge, hvis du tager: 

  • medicin mod diabetes
  • skjoldbruskkirtelhormoner (thyroideahormon)
  • glukokortikoider, skal du gå regelmæssigt til læge, da det kan være nødvendigt at få justeret din glukokortikoiddosis.
  • kønshormoner (f.eks. østrogen)
  • medicin, der skal nedsætte immunforsvaret efter transplantation (ciclosporin)
  • medicin mod epilepsi (krampestillende)

Din læge vil måske ændre dosis af disse typer medicin eller af Genotropin. 

Graviditet og amning

Du må ikke tage Genotropin, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid. 

Spørg din læge til råds om amning, før du tager Genotropin. 

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin. 

Genotropin indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du bruge Genotropin

Tag altid Genotropin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis

Doseringen afhænger af din størrelse og hvilken lidelse du bliver behandlet for, samt hvordan væksthormon virker på dig. Ikke to personer er ens. Lægen vil fortælle dig, hvor mange mg Genotropin du skal tage, enten ud fra din vægt (i kg) eller din krops overfladeareal (i m2) beregnet ud fra din højde og vægt, samt hvor ofte du skal tage Genotropin. Du må ikke ændre i dosis, eller hvor ofte du tager Genotropin uden at tale med lægen først. 

Børn med væksthormonmangel: 

0,025-0,035 mg/kg/dag eller 0,7-1,0 mg/m2/dag. Højere doser kan anvendes. Hvis væksthormonmanglen fortsætter ind i ungdommen, bør behandling med Genotropin fortsættes indtil endt fysisk udvikling. 

Børn med Turners syndrom:
 
0,045-0,050 mg/kg/dag eller 1,4 mg/m2/dag. 

Børn med kronisk nedsat nyrefunktion:
 
0,045-0,050 mg/kg/dag eller 1,4 mg/m2/dag. Højere doser kan være nødvendige, hvis væksthastigheden er for lav. Dosisjustering kan være nødvendig efter 6 måneders behandling. 

Børn med Prader-Willis syndrom:
 
0,035 mg/kg/dag eller 1,0 mg/m2/dag. Den daglige dosis bør ikke overstige 2,7 mg. Behandlingen bør ikke anvendes til børn, der næsten er holdt op med at vokse efter gennemgået pubertet. 

Vækstforstyrrelser hos børn, der er født små eller med lavere fødselsvægt end forventet:
 
0,035 mg/kg/dag eller 1,0 mg/m2/dag. Det er vigtigt, at behandlingen fortsættes, indtil sluthøjden er nået.
Behandlingen bør stoppes efter det første år, hvis behandlingen ikke virker på dig, eller hvis du har nået din sluthøjde, og er holdt op med at vokse. 

Væksthormonmangel hos voksne:
 
Hvis du fortsætter behandling med Genotropin, som blev startet i barndommen, skal du tage 0,2-0,5 mg/dag.
Dosis skal gradvist øges eller nedsættes alt efter blodprøveresultater, virkning samt bivirkninger.
Hvis din væksthormonmangel starter i løbet af voksenlivet, skal du starte med 0,15-0,3 mg/dag. Denne dosis skal øges gradvist, alt efter blodprøveresultater, virkning samt bivirkninger. Vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 1,0 mg/dag. Kvinder kan have behov for højere doser end mænd. Dosis bør kontrolleres hver 6. måned.
Personer over 60 år bør starte med en dosis på 0,1-0,2 mg/dag, der langsomt øges i henhold til den enkeltes behov. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 0,5 mg/dag. Følg altid lægens anvisninger. 

Indsprøjtning af Genotropin

Genotropin skal indsprøjtes med en kort nål i fedtvævet under huden (subkutant). Lægen bør allerede have vist dig, hvordan du skal tage Genotropin. Indsprøjt altid Genotropin nøjagtigt som lægen har vist dig. Spørg lægen, eller sundhedspersonalet, hvis du er i tvivl. 

Brugsanvisningen for Genotropin fyldt pen GoQuick® findes i pakningen med fyldte penne.
Brugsanvisning for indsprøjtning af Genotropin tokammerampul med Genotropin Pen findes i pakningen med dit hjælpemiddel.
Læs brugsanvisningen, inden du begynder at tage din medicin.
 
Ved anvendelse af Genotropin GoQuick fyldt pen eller Genotropin Pen skal nålen være påsat før blanding. Der skal anvendes en ny nål ved hver injektion. Nåle må ikke genbruges. 

  • Forberedelse af indsprøjtning:

Du kan tage Genotropin ud af køleskabet ½ time før din indsprøjtning. Dermed varmes opløsningen en smule op, og din indsprøjtning vil være mere behagelig. 

GoQuick fyldt pen består af en tokammerampul, som indeholder både væksthormon og væske til opblanding.
Væksthormon og væske blandes ved at dreje ampulholderen (se de detaljerede trin i brugsanvisningen). Et separat hjælpemiddel er ikke nødvendigt. 

Genotropin i tokammerampul indeholder både pulver med væksthormon og væske til opblanding, og skal blandes ved hjælp af et Genotropin hjælpemiddel. Væksthormon og væske i tokammerampullen blandes ved at skrue Genotropin Pen sammen. 

For både Genotropin GoQuick fyldt pen og tokammerampul opløses pulveret ved at der vippes forsigtigt frem og tilbage 5-10 gange, indtil pulveret er opløst. 

Når du blander Genotropin, MÅ opløsningen IKKE RYSTES. Blandes forsigtigt. Hvis opløsningen rystes, kan væksthormonet begynde at skumme, og det vil ødelægge det aktive stof. Kontrollér opløsningen inden indsprøjtning, og du må ikke bruge den, hvis den indeholder partikler eller er uklar. 

  • Indsprøjtning af Genotropin:

Husk at vaske dine hænder og rense huden først. 

Indsprøjt væksthormon på omtrent samme tidspunkt hver dag. Ved sengetid er som regel et godt tidspunkt, fordi det er let at huske. Det er også naturligt, at man har højere mængde væksthormon i kroppen om natten. 

De fleste personer indsprøjter Genotropin i låret eller i ballen. Indsprøjt Genotropin dér hvor din læge har vist dig det. Hudens fedtvæv kan skrumpe, der hvor du indsprøjter Genotropin. For at undgå det, bør du ændre indstiksstedet lidt hver gang. Det giver din hud og området under huden mulighed for at komme sig efter en indsprøjtning, inden dette sted bruges igen. 

Husk at lægge Genotropin tilbage i køleskabet straks efter din indsprøjtning. 

Hvis du har brugt for meget Genotropin

Kontakt så hurtigt som muligt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du har taget mere Genotropin, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Dit blodsukker kan blive for lavt og derefter blive for højt. Du kan komme til at ryste, svede, blive søvnig eller få følelsen af "ikke at være dig selv" og du kan muligvis besvime. 

Hvis du har glemt at brugt Genotropin

Tag ikke en dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.
Det er bedst at tage væksthormon regelmæssigt. Hvis du har glemt en dosis, skal du blot tage din næste dosis til sædvanlig tid næste dag. Notér det, hvis du har glemt en dosis, og fortæl det til lægen ved næste kontrolbesøg. 

Hvis du holder op med at brugt Genotropin

Kontakt lægen, eller sundhedspersonalet, hvis du ønsker at stoppe behandlingen med Genotropin. 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
De meget almindelige og almindelige bivirkninger hos voksne kan ses inden for de første måneder af behandlingen og kan forsvinde enten spontant, eller hvis dosis sættes ned. 

Meget almindelige bivirkninger ( kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer): 

Voksne: 

  • Ledsmerter.
  • Væskeansamling (viser sig som hævede fingre og ankler).

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): 

Børn: 

  • Ledsmerter.
  • Forbigående rødmen, kløe eller smerte på indstiksstedet.

Voksne: 

  • Følelsesløshed eller prikken og stikkende fornemmelse under huden.
  • Smerter og brændende fornemmelse i hænder og underarme (kaldes karpaltunnelsyndrom).
  • Stivhed i arme og ben, muskelsmerter.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer): 

Børn:  

  • Leukæmi (Dette er rapporteret hos et lille antal patienter med væksthormonmangel. Nogle af disse er blevet behandlet med somatropin. Der er dog intet der tyder på, at hyppigheden af leukæmi er højere hos væksthormonbehandlede patienter, der ikke er prædisponerede).
  • Øget tryk i kraniet (viser sig ved kraftig hovedpine, synsforstyrrelser eller opkastning).

  • Udslæt.
  • Kløe.
  • Kløende knopper.
  • Muskelsmerter.
  • Forstørrelse af brysterne hos drenge (gynækomasti).
  • Væskeansamling (viser sig som hævede fingre og ankler, og ses i en kort periode i begyndelsen af behandlingen).

Voksne
:  

  • Forstørrelse af brysterne hos mænd (gynækomasti).

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): 

  • Type 2 diabetes.
  • Hævelse i ansigtet.
  • Hovedpine.
  • Nedsat indhold af hormonet kortisol i blodet.

Børn: 

  • Stivhed i arme og ben.

  • Rødmen, kløe eller smerte på indstiksstedet.

Dannelse af antistoffer over for væksthormon, men det tyder dog ikke på, at det nedsætter virkningen af væksthormonet. 

Huden omkring indstiksstedet kan blive ujævn eller knudret, men dette burde ikke ske, hvis du ændrer indstiksstedet lidt hver gang. 

Meget sjældent ses en betændelsesreaktion i musklerne nær indstiksstedet. Dette skyldes konserveringsmidlet metacresol. Hvis lægen kan bekræfte denne muskelbetændelse, bør du bruge et Genotropin-produkt uden metacresol. 

Der er set sjældne tilfælde af pludselig død hos patienter med Prader-Willis syndrom. Der er dog ikke påvist en sammenhæng mellem disse tilfælde og behandling med Genotropin. 

Afglidning (epifysiolyse) af lårbenshovedet og Calvé-Legg-Perthes sygdom kan overvejes af din læge, hvis du oplever ubehag eller smerter i hoften eller knæet, mens du er i behandling med Genotropin. 

Andre mulige bivirkninger, der har forbindelse til din behandling med væksthormon, kan blandt andet være følgende: Du (eller dit barn) kan opleve at have højt blodsukker, eller at niveauet af et hormon fra skjoldbruskkirtlen (thyroideahormon) bliver nedsat. Din læge kan undersøge dette, og hvis det er nødvendigt, vil din læge ordinere en passende behandling. Sjældne tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen er indberettet hos patienter i behandling med væksthormon. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Genotropin utilgængeligt for børn. 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato (angivet som måned/år), der står på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

Før opblanding
 
Opbevares i køleskab (2°C - 8°C). Opbevar tokammerampullen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 

Før åbning kan produktet tages ud af køleskab uden at blive sat tilbage i en periode på maksimalt 1 måned ved temperaturer under 25°, men herefter skal det kasseres. 

Efter opblanding  

Opbevares i op til 4 uger i køleskab (2°C - 8°C). Må ikke nedfryses. Opbevar GoQuick fyldt pen i GoQuicks ydre karton eller tokammerampullen i Genotropin Pen-æsken for at beskytte mod lys. 

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker partikler, eller hvis opløsningen ikke er klar. 

Genotropin må ikke nedfryses, eller udsættes for frost. Hvis Genotropin har været udsat for frost, må det ikke anvendes. 

Du må aldrig smide nåle eller delvist brugte eller tomme ampuller ud sammen med almindeligt affald. Brugte nåle skal bortskaffes på betryggende vis, så ingen kan bruge dem eller stikke sig på dem. Du kan få en speciel nålespand på hospitalet eller klinikken. 

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Genotropin indeholder:

  • Det aktive indholdsstof er somatropin*.
  • 1 ampul indeholder 5,0 mg somatropin*.
  • Efter opblanding svarer dette til en koncentration af somatropin* på 5,0 mg pr. ml.
  • De øvrige indholdsstoffer i pulveret er: glycin (E640); mannitol (E421); natriumdihydrogenphosphat, vandfri (E339); dinatriumphosphat, vandfri (E339) (se afsnit 2 ”Genotropin indeholder natrium”).
  • Indholdsstoffer i solvens er: vand til injektionsvæsker, mannitol (E421) og metacresol.

* Produceret i Escherichia coli ved rekombinant DNA-teknologi 

Udseende og pakningsstørrelser

Genotropin er pulver og væske til opblanding (solvens) til injektionsvæske, og findes i en ampul med to kamre.
Det ene kammer indeholder pulver og det andet væske til opblanding (solvens) (5 mg/ml eller 12 mg/ml).
Ampullen kan leveres i en fyldt pen (GoQuick®). Genotropin findes i pakninger med 1 eller 5 fyldte penne, eller 1, 5 og 20 ampuller. 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Pulveret er hvidt og væsken er klar. 

Du kan bruge ampullerne i en særlig injektionspen (Genotropin Pen). Genotropin ampuller er farvekodede, og skal bruges sammen med den tilsvarende farvekodede Genotropin Pen for at give den korrekte dosis. Genotropin 5,0 mg ampul (grøn) skal anvendes sammen med Genotropin Pen 5 (grøn). Genotropin 5,3 mg ampul (blå) skal anvendes sammen med Genotropin Pen 5,3 (blå). Genotropin 12 mg ampul (lilla) skal anvendes sammen med Genotropin Pen 12 (lilla). 

Brugsanvisning til hjælpemiddel findes i pakningen med hjælpemidlet. Tal med lægen eller sundhedspersonalet, hvis du ikke allerede har en Genotropin Pen. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. 

Fremstiller:

Pfizer Manufacturing Belgium NV, Rijksweg 12, 2870 Puurs-Sint-Amands, Belgien. 

Dette lægemiddel er godkendt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i Det Forenede Kongerige (Nordirland) under følgende navne:

Genotropin: Danmark, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Det Forenede Kongerige (Nordirland), Portugal, Sverige, Tyskland og Østrig.
Genotonorm: Belgien, Frankrig og Luxembourg.
Genotonorm Kabipen: Spanien. 

Brugsanvisning

Genotropin GoQuick® 

Brugsanvisning 

Læs hele denne brugsanvisning, inden du bruger Genotropin GoQuick-pennen.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål til dosis eller behandlingen med Genotropin. 

Om GoQuick

GoQuick er en fyldt flerdosis-engangspen, som indeholder 5,0 mg somatropin. Genotropin i pennen blandes kun én gang, når du begynder med en ny pen. En enkelt pen kan bruges i op til 28 dage efter opblanding. Du skal ikke skifte ampuller. Når pennen er tom, fortsætter du blot med en ny pen. 

Pennen har dosishukommelse. Dosis indstilles første gang en ny pen tages i brug. Pennen giver så samme dosis ved hver efterfølgende injektion. Du kan bruge pennen med eller uden nåleskjuler. 

Vigtig information

  • Bland ikke pulveret og væsken i pennen, medmindre der er en nål på pennen.
  • Opbevar ikke pennen med nålen påsat. Der kan lække Genotropin fra pennen, og der kan dannes luftbobler i ampullen. Fjern altid nålen, og sæt penhætten eller nåleskjuleren på, før du lægger pennen væk.
  • Pas på ikke at tabe pennen. Hvis du taber pennen, og en af dens dele ser ud til at være gået i stykker eller knækket, må du ikke bruge den. Kontakt lægen eller sygeplejersken for at få en ny pen. Hvis du taber pennen, og den ikke går i stykker eller knækker, skal du klargøre den igen som beskrevet i trin 6 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen).
  • Rengør pennen med en fugtig klud. Læg ikke pennen i vand.
  • Brug altid en ny nål til hver injektion. Del ikke pennåle med andre.
  • Skalaen langs siden af ampulholderen, der viser, hvor meget der er tilbage, er en vejledning om, hvor meget Genotropin, der er tilbage i pennen.

Opbevaring og bortskaffelse
 
  • Opbevar pennen i køleskabet (2 °C til 8 °C) i den ydre karton for at beskytte mod lys. Den må ikke nedfryses eller udsættes for frost.
  • Brug ikke pennen efter udløbsdatoen.
  • Smid pennen ud (kassér den) 28 dage efter blanding, også selvom der stadig er lægemiddel i den.
  • Denne indlægsseddels anden side indeholder oplysninger om opbevaring af din GoQuick-pen.
  • Følg de lokale regler for bortskaffelse af pennen. Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Dele af din GoQuick-pen

Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

Der medfølger ikke pennåle med din GoQuick-pen. Du skal anskaffe pennåle med en længde på op til 8 mm på apoteket. 

  • Nåle, du kan bruge med din GoQuick-pen:
    • 31G eller 32G (Becton Dickinson and Company)
    • 31G eller 32G (Novo Nordisk®)
    • 32,5G eller 34G (Terumo)

Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen

Trin 1. Forberedelse

  • Vask og tør hænderne.
  • Læg følgende frem på en ren, plan overflade:
    • En ny GoQuick-pen
    • En ny nål (medfølger ikke)
    • En egnet kanylebøtte (medfølger ikke).
  • Kontrollér udløbsdatoen på etiketten på pennen. Brug ikke pennen, hvis udløbsdatoen er overskredet.

Trin 2 Vælg et injektionssted
Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Vælg og rengør et injektionssted, som din læge eller sygeplejerske har forklaret det. Vælg et nyt sted, hver gang du giver dig selv en indsprøjtning. En ny indsprøjtning skal altid gives mindst 2 cm fra det sted, du brugte sidst.
  • Undgå områder, der har knoglefremspring, blå mærker, ar eller ikke-intakt hud, eller hvor huden er rød, øm eller hård.

Trin 3 Sæt en ny nål på
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Træk den hvide hætte lige af pennen.
  • Tag en ny nål, og fjern papirforseglingen.
  • Skub forsigtigt og skru derefter nålen fast på pennen. Undgå at skrue for hårdt og over gevind.
    NB: Pas på ikke at sætte nålen skævt på. Det kan medføre, at pennen lækker.
  • Lad begge nålehætter blive siddende på nålen.

Trin 4 Opblanding af Genotropin

  • Hold pennen lodret med nålen opad og med bogstavet "A" ind mod dig selv.
  • Drej med et fast greb ampulholderen ind i pennen, indtil "B" klikker ind i hakket.
  • Vip forsigtigt pennen fra side til side for at blande pulveret helt. Undlad at ryste. Væksthormon kan tage skade af at blive rystet.
  • Kontrollér, at væsken i ampullen er klar, og at alt pulveret er opløst.
    • Hvis opløsningen er uklar, eller du kan se noget pulver, så vip forsigtigt pennen fra side til side et par gange mere.
    • Hvis opløsningen stadig er uklar, eller du kan se noget pulver, må du ikke bruge pennen, men skal prøve igen med en ny pen.

Trin 5 Fjernelse af luft fra pennen

  • Træk den ydre nålehætte af. Behold den, så du kan skrue nålen af med den efter indsprøjtningen.
  • Lad den indre nålehætte blive siddende på.
    NB: Når du har taget den ydre hætte af, skal du kunne se en indre nålehætte. Hvis du ikke kan se den, så prøv at sætte nålen på igen.
  • Hold pennen lodret med nålen opad.
  • Bank forsigtigt på ampulholderen. Herved stiger eventuelle luftbobler op til toppen.
  • Drej med et fast greb ampulholderen ind i pennen, indtil "C" klikker ind i hakket.
    • Der kan komme lidt væske frem rundt om den indre nålehætte. Det er normalt.

Trin 6 Klargøring af pennen

Klargøring fjerner eventuel resterende luft ved at skubbe en lille smule væske ud af pennen. Klargøringsdosen er 0,1 mg og ikke den dosis, som lægen eller sygeplejersken har ordineret. Du skal kun klargøre pennen, når du bruger den for første gang. 

  • Træk den indre nålehætte af, og kassér den.
  • Forsigtig: Rør ikke ved nålen, så du ikke stikker dig på den.
  • Kontrollér, at der står 0,1 mg i dosisvinduet.
  • Drej den lille grå ring i pilens retning, indtil den ikke klikker mere.
  • Hold pennen lodret med nålen pegende lige opad.
  • Tryk den grønne injektionsknap helt ind.
  • Kontrollér, at der kommer væske ud ved nålens spids. Hvis der kommer væske ud, er pennen klargjort.
    • Hvis der ikke kommer væske ud, gentages klargøringstrinnene op til 2 gange til.
    • Hvis der stadig ikke kommer væske ud, må du ikke bruge pennen. Spørg lægen eller sygeplejersken, hvad du skal gøre.

Trin 7 Indstilling og optrækning af dosis

Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

Første gang du bruger pennen, skal du indstille den dosis, som lægen eller sygeplejersken har ordineret.
Du skal først indstille dosis igen, når du tager en ny pen i brug, eller hvis du får at vide af lægen eller sygeplejersken, at du skal gøre det. 

  • Drej den sorte ring mod uret, indtil din dosis står ud for markeringen (ligner hvid pil) i dosisvinduet. Pas på ikke at dreje den lille grå ring.
    • Hvis du drejer din dosis forbi markeringen, skal du dreje den sorte ring tilbage for at indstille den korrekte dosis.
      NB: Hvis du ikke kan dreje den sorte ring, skal du trykke på den grønne injektionsknap, indtil den holder op med at klikke. Prøv derefter at indstille dosis igen. Bemærk, at der kommer væske ud af nålen.
  • Drej den lille grå ring i retning af pilene, indtil den ikke klikker mere.

Trin 8 Kontrollér din dosis
 
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

Dosis på det sorte stempel skal være lige ud for markeringen (ligner hvid pil) i dosisvinduet. 

  • Kontrollér, at den dosis, du trak op ved hjælp af det sorte stempel, er den samme som den dosis, du indstillede i hukommelsesvinduet.
    • Hvis dosis er den samme, er pennen klar til indsprøjtning.
    • Hvis dosis ikke er den samme, skal du sikre dig, at du har drejet den lille grå ring i pilenes retning, indtil den ikke klikker mere.

Trin 9 Indsprøjtning af Genotropin
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Hold pennen lodret over injektionsstedet.
  • Stik nålen lige ind i huden.
  • Tryk den grønne injektionsknap ned, indtil den ikke klikker mere.
  • Vent i 5 hele sekunder for at sikre, at du har indsprøjtet hele dosen. Hold et let tryk på den grønne injektionsknap, mens du venter.
  • Træk nålen ud, dvs. helt lige op, når der er gået 5 sekunder.
    NB: Hvis du ser en dråbe væske på injektionsstedet eller nålens spids, skal du ved den næste indsprøjtning forsøge at trykke på den grønne injektionsknap i længere tid, før du trækker nålen ud af huden.

Trin 10 Fjern nålen
 
Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Sæt forsigtigt den ydre nålehætte på nålen for at dække nålen.
    Forsigtig: Rør ikke ved nålen, så du ikke stikker dig.
  • Brug nålehætten til at skrue nålen af med.
  • Smid nålen ud (kassér den) i en egnet kanylebøtte.
  • Tryk den hvide penhætte på pennen.
  • Læg pennen i køleskabet indtil næste injektion.

Almindelig (daglig) brug af GoQuick-pen

Trin 1 Forberedelse
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Vask og tør hænderne.
  • Læg følgende frem på en ren, plan overflade:
    • En GoQuick-pen, der allerede er blandet
    • En ny nål (medfølger ikke)
    • En egnet kanylebøtte (medfølger ikke).
  • Kontrollér udløbsdatoen på etiketten på pennen. Brug ikke pennen, hvis udløbsdatoen er overskredet.
    Brug ikke den samme pen i mere end 28 dage efter første brug.

Trin 2 Vælg et injektionssted 

Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Vælg og rengør et injektionssted, som din læge eller sygeplejerske har forklaret dig det. Vælg et nyt sted hver gang, du giver dig selv en indsprøjtning. En ny indsprøjtning skal altid gives mindst 2 cm fra det sted, du brugte sidst.
  • Undgå områder, der har knoglefremspring, blå mærker, ar eller ikke-intakt hud, eller hvor huden er er rød, øm eller hård.

Trin 3 Sæt en ny nål på
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Træk den hvide hætte lige af pennen.
  • Tag en ny nål, og fjern papirforseglingen.
  • Skub forsigtigt og skru derefter nålen fast på pennen. Undgå at skrue for hårdt og over gevind.
    NB: Pas på ikke at sætte nålen skævt på. Det kan medføre, at pennen lækker.
  • Fjern begge nålehætter.
    • Behold den ydre nålehætte, som bruges til at skrue nålen af med efter injektionen.

Trin 4 Træk en dosis op

  • Drej den lille grå ring i pilenes retning, indtil den ikke klikker mere.
  • Din dosis på det sorte stempel skal stå ud for markeringen (ligner hvid pil).
  • Kontrollér, at den dosis, du har trukket op med det sorte stempel, er den samme som den dosis, du har indstillet i dosisvinduet.
    • Hvis dosis er den samme, er pennen klar til indsprøjtning.

NB: Hvis den optrukne dosis er mindre, er der ikke en fuld dosis Genotropin tilbage i pennen.
Følg lægens eller sygeplejerskens anvisning på, hvad du skal gøre, hvis der ikke er en fuld dosis tilbage i pennen, eller kontakt lægen eller sygeplejersken for at få at vide, hvad du skal gøre.

Trin 5 Indsprøjtning af Genotropin

Trin 6 Fjern nålen
Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Sæt forsigtigt den ydre nålehætte på nålen for at dække nålen.
    Forsigtig
    : Rør ikke ved nålen, så du ikke stikker dig.
  • Brug nålehætten til at skrue nålen af med.
  • Smid nålen ud (kassér den) i en egnet kanylebøtte.
  • Skub den hvide penhætte på pennen.
  • Læg pennen i køleskabet indtil næste indsprøjtning.

Brug af nåleskjuleren (valgfrit)

Nåleskjuleren er en valgfri funktion, der leveres separat. Den bruges til at skjule nålen under injektion.

Sæt nåleskjuleren på:
Sæt nåleskjuleren på efter trin 5 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen) for at undgå at stikke dig på nålen. 

  • Træk den sorte hætte af nåleskjuleren.
    • Hvis nåleafskærmningen glider ud, skal du skubbe den tilbage i nåleskjuleren, indtil den klikker på plads.
  • Det sorte logo på nåleskjuleren skal være lige overfor det grønne logo på pennen. Tryk forsigtigt nåleskjuleren ned på pennen, indtil den klikker på plads.
  • Efter trin 6 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen) skal du trykke på den sorte knap for at udløse nåleafskærmningen fra nåleskjuleren.
  • Følg anvisningerne som beskrevet fra trin 7 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen).

Sådan fjernes nålen, hvis nåleskjuleren sidder på:  

  • Sæt den ydre nålehætte ind i enden af nåleafskærmningen.
  • Brug den ydre nålehætte til at trykke nåleafskærmningen ind, indtil den er på plads.
  • Brug nålehætten til at skrue nålen af med, og smid nålen ud (kassér den) i en egnet kanylebøtte.
  • Lad nåleskjuleren blive på pennen.
  • Sæt den sorte hætte på nåleskjuleren. Læg pennen i køleskabet.

Sådan fjernes nåleskjuleren:
 
  • Fjern først nålen, og træk derefter forsigtigt nåleskjuleren af pennen.
  • Smid ikke nåleskjuleren ud. Den kan bruges med den næste pen.

Indledning (12 mg)

Indlægsseddel: Information til brugeren

Genotropin 12 mg, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning  

somatropin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på: www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Genotropin
  3. Sådan skal du bruge Genotropin
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Genotropin er et rekombinant humant væksthormon, der også kaldes somatropin. Det har samme struktur som naturligt humant væksthormon, som er nødvendigt for at knogler og muskler kan vokse. Det hjælper også til så dit fedtvæv og din muskelmasse udvikler sig i det rette forhold. At det er rekombinant betyder, at det ikke er fremstillet af væv fra mennesker eller dyr. 

Hos børn anvendes Genotropin til at behandle følgende vækstforstyrrelser: 

  • Hvis du ikke vokser ordentligt på grund af manglende væksthormon.
  • Hvis du har Turners syndrom. Turners syndrom er en kromosomfejl hos piger, som kan påvirke væksten.
    Lægen vil have fortalt det til dig, hvis du har dette syndrom.
  • Hvis du har kronisk nedsat nyrefunktion. I takt med at nyrerne mister evnen til at fungere normalt, kan det påvirke væksten.
  • Hvis du har Prader-Willis syndrom (en kromosomfejl). Væksthormon vil hjælpe dig med at blive højere, hvis du stadig vokser, og det vil også forbedre din kropssammensætning. Det vil reducere overskydende fedtvæv og den reducerede muskelmasse vil blive forbedret.
  • Hvis du var lille ved fødslen eller havde for lav fødselsvægt. Væksthormon kan hjælpe dig med at blive højere, hvis du ikke er kommet op på normal højde ved 4-årsalderen, eller senere.

Hos voksne anvendes Genotropin til behandling af udtalt væksthormonmangel, der kan begynde i løbet af voksenlivet eller som er begyndt i barndommen. 

Hvis du har taget Genotropin for væksthormonmangel i løbet af barndommen, vil man typisk teste din væksthormonstatus efter endt vækst. Hvis der påvises udtalt væksthormonmangel, vil lægen anbefale, at din behandling med Genotropin fortsættes. 

Du bør kun få Genotropin af en læge, der har erfaring med væksthormonbehandling, og som har bekræftet din diagnose. 

Lægen kan give dig Genotropin for noget andet. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Genotropin

Brug ikke Genotropin, og fortæl det til lægen

  • hvis du er allergisk over for somatropin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).
  • hvis du har en aktiv tumor (kræft). I så fald skal du ikke behandles med Genotropin. Før du bliver sat i behandling med Genotropin, skal tumorer være inaktive, og du skal have gennemført din antitumorbehandling.
  • hvis du er alvorligt syg (f.eks. på grund af komplikationer efter åben hjerte- eller mave-/tarmoperation, akutte vejrtrækningsproblemer, kvæstelser som følge af ulykke eller lignende situationer). Hvis du skal eller lige har været igennem en større operation, eller hvis du skal på hospitalet af anden årsag, skal du fortælle det til lægen, at du tager væksthormon.
  • hvis du får Genotropin for at blive højere, men allerede er holdt op med at vokse (man siger, at epifyserne er lukkede).

Vær ekstra forsigtig med at bruge Genotropin og fortæl det til lægen, hvis noget af følgende passer på dig

  • hvis du har risiko for at udvikle diabetes. Lægen vil måle dit blodsukker under behandlingen med Genotropin.
  • hvis du har diabetes. Du bør måle dit blodsukker regelmæssigt under behandlingen med Genotropin, og drøfte resultaterne med din læge, da det kan være, at dosis af din diabetesmedicin skal justeres.
  • efter start med Genotropin-behandling kan nogle patienter få brug for at komme i erstatningsterapi med skjoldbruskkirtelhormon (thyroideahormon).
  • hvis du er i behandling med skjoldbruskkirtelhormon, skal du muligvis have justeret din dosis af skjoldbruskkirtelhormon.
  • hvis du tager væksthormon for at øge væksten og du halter, eller hvis du under behandling med væksthormon begynder at halte på grund af smerter i hoften. Tal med lægen.
  • hvis du udvikler øget tryk i kraniet (med symptomer som kraftig hovedpine, synsforstyrrelser eller opkastning). Tal med lægen.
  • hvis din læge konstaterer, at du har fået muskelbetændelse nær indstiksstedet på grund af konserveringsmidlet metacresol, skal du tage et Genotropin-produkt uden metacresol.
  • hvis du får Genotropin på grund af væksthormonmangel som følge af en tidligere kræftsvulst, skal du undersøges regelmæssigt for at se, om kræften vender tilbage eller om du får andre former for kræft.
  • hvis du oplever forværring af mavesmerter, skal du kontakte lægen.
  • erfaring med behandling af patienter over 80 år er begrænset. Ældre kan være mere påvirkelige over for virkningen af Genotropin, og kan derfor være mere udsat for bivirkninger.

Børn med kronisk nedsat nyrefunktion  

Din læge vil undersøge din nyrefunktion og din væksthastighed, før du får Genotropin. Den medicinske behandling af din nyrelidelse skal fortsættes. Behandling med Genotropin skal stoppes, hvis der skal foretages nyretransplantation. 

Børn med Prader-Willis syndrom 

  • Din læge vil vejlede dig om diæt for at kontrollere din vægt.
  • Før du får Genotropin vil lægen undersøge dig for tegn på blokeringer af luftvejene, vejrtrækningsafbrydelse under søvn (kaldes søvnapnø) eller infektion i luftvejene.
  • Hvis du under behandlingen viser tegn på blokering af de øvre luftveje (f.eks. snorken eller forværring af snorken), vil lægen undersøge dig, og kan eventuelt afbryde behandlingen med Genotropin.
  • Lægen vil under behandlingen undersøge dig for tegn på skoliose; en lidelse, som viser sig ved en skævhed i rygsøjlen.
  • Tal med lægen, hvis du under behandlingen får lungebetændelse, så du kan blive sat i behandling.

Børn, der var små ved fødslen eller havde for lav fødselsvægt  

  • Hvis du var lille eller vejede for lidt ved fødslen, og nu er 9-12 år gammel, så spørg lægen til råds vedrørende pubertet og behandling med Genotropin.
  • Lægen vil måle dit blodsukker og insulinniveau, før behandlingen påbegyndes. Disse målinger gentages hvert år, så længe du er i behandling.
  • Din behandling bør fortsætte, indtil du ikke vokser længere.

Brug af andre lægemidler sammen med Genotropin

Fortæl det altid til lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Genotropin. 

Tal med din læge, hvis du tager:  

  • medicin mod diabetes
  • skjoldbruskkirtelhormoner (thyroideahormon)
  • glukokortikoider, skal du gå regelmæssigt til læge, da det kan være nødvendigt at få justeret din glukokortikoiddosis.
  • kønshormoner (f.eks. østrogen)
  • medicin, der skal nedsætte immunforsvaret efter transplantation (ciclosporin)
  • medicin mod epilepsi (krampestillende)

Din læge vil måske ændre dosis af disse typer medicin eller af Genotropin. 

Graviditet og amning

Du må ikke tage Genotropin, hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid. 

Spørg din læge til råds om amning, før du tager Genotropin. 

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin. 

Genotropin indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du bruge Genotropin

Tag altid Genotropin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis

Doseringen afhænger af din størrelse og hvilken lidelse du bliver behandlet for, samt hvordan væksthormon virker på dig. Ikke to personer er ens. Lægen vil fortælle dig, hvor mange mg Genotropin du skal tage, enten ud fra din vægt (i kg) eller din krops overfladeareal (i m2) beregnet ud fra din højde og vægt, samt hvor ofte du skal tage Genotropin. Du må ikke ændre i dosis, eller hvor ofte du tager Genotropin uden at tale med lægen først. 

Børn med væksthormonmangel:  

0,025-0,035 mg/kg/dag eller 0,7-1,0 mg/m2/dag. Højere doser kan anvendes. Hvis væksthormonmanglen fortsætter ind i ungdommen, bør behandling med Genotropin fortsættes indtil endt fysisk udvikling. 

Børn med Turners syndrom:
 
0,045-0,050 mg/kg/dag eller 1,4 mg/m2/dag. 

Børn med kronisk nedsat nyrefunktion:
 
0,045-0,050 mg/kg/dag eller 1,4 mg/m2/dag. Højere doser kan være nødvendige, hvis væksthastigheden er for lav. Dosisjustering kan være nødvendig efter 6 måneders behandling. 

Børn med Prader-Willis syndrom:
 
0,035 mg/kg/dag eller 1,0 mg/m2/dag. Den daglige dosis bør ikke overstige 2,7 mg. Behandlingen bør ikke anvendes til børn, der næsten er holdt op med at vokse efter gennemgået pubertet. 

Vækstforstyrrelser hos børn, der er født små eller med lavere fødselsvægt end forventet:
 
0,035 mg/kg/dag eller 1,0 mg/m2/dag. Det er vigtigt, at behandlingen fortsættes, indtil sluthøjden er nået.
Behandlingen bør stoppes efter det første år, hvis behandlingen ikke virker på dig, eller hvis du har nået din sluthøjde, og er holdt op med at vokse. 

Væksthormonmangel hos voksne:
 
Hvis du fortsætter behandling med Genotropin, som blev startet i barndommen, skal du tage 0,2-0,5 mg/dag.
Dosis skal gradvist øges eller nedsættes alt efter blodprøveresultater, virkning samt bivirkninger.
Hvis din væksthormonmangel starter i løbet af voksenlivet, skal du starte med 0,15-0,3 mg/dag. Denne dosis skal øges gradvist, alt efter blodprøveresultater, virkning samt bivirkninger. Vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 1,0 mg/dag. Kvinder kan have behov for højere doser end mænd. Dosis bør kontrolleres hver 6. måned.
Personer over 60 år bør starte med en dosis på 0,1-0,2 mg/dag, der langsomt øges i henhold til den enkeltes behov. Den mindste effektive dosis bør anvendes. Vedligeholdelsesdosis overstiger sjældent 0,5 mg/dag. Følg altid lægens anvisninger. 

Indsprøjtning af Genotropin

Genotropin skal indsprøjtes med en kort nål i fedtvævet under huden (subkutant). Lægen bør allerede have vist dig, hvordan du skal tage Genotropin. Indsprøjt altid Genotropin nøjagtigt som lægen har vist dig. Spørg lægen, eller sundhedspersonalet, hvis du er i tvivl. 

Brugsanvisningen for Genotropin fyldt pen GoQuick® findes i pakningen med fyldte penne.
Brugsanvisning for indsprøjtning af Genotropin tokammerampul med Genotropin Pen findes i pakningen med dit hjælpemiddel.
Læs brugsanvisningen, inden du begynder at tage din medicin.
 
Ved anvendelse af Genotropin GoQuick fyldt pen eller Genotropin Pen skal nålen være påsat før blanding. Der skal anvendes en ny nål ved hver injektion. Nåle må ikke genbruges. 

  • Forberedelse af indsprøjtning:

Du kan tage Genotropin ud af køleskabet ½ time før din indsprøjtning. Dermed varmes opløsningen en smule op, og din indsprøjtning vil være mere behagelig. 

GoQuick fyldt pen består af en tokammerampul, som indeholder både væksthormon og væske til opblanding.
Væksthormon og væske blandes ved at dreje ampulholderen (se de detaljerede trin i brugsanvisningen). Et separat hjælpemiddel er ikke nødvendigt. 

Genotropin i tokammerampul indeholder både pulver med væksthormon og væske til opblanding, og skal blandes ved hjælp af et Genotropin hjælpemiddel. Væksthormon og væske i tokammerampullen blandes ved at skrue Genotropin Pen sammen. 

For både Genotropin GoQuick fyldt pen og tokammerampul opløses pulveret ved at der vippes forsigtigt frem og tilbage 5-10 gange, indtil pulveret er opløst. 

Når du blander Genotropin, MÅ opløsningen IKKE RYSTES. Blandes forsigtigt. Hvis opløsningen rystes, kan væksthormonet begynde at skumme, og det vil ødelægge det aktive stof. Kontrollér opløsningen inden indsprøjtning, og du må ikke bruge den, hvis den indeholder partikler eller er uklar. 

Indsprøjtning af Genotropin:  

  • Husk at vaske dine hænder og rense huden først.

Indsprøjt væksthormon på omtrent samme tidspunkt hver dag. Ved sengetid er som regel et godt tidspunkt, fordi det er let at huske. Det er også naturligt, at man har højere mængde væksthormon i kroppen om natten. 

De fleste personer indsprøjter Genotropin i låret eller i ballen. Indsprøjt Genotropin dér hvor din læge har vist dig det. Hudens fedtvæv kan skrumpe, der hvor du indsprøjter Genotropin. For at undgå det, bør du ændre indstiksstedet lidt hver gang. Det giver din hud og området under huden mulighed for at komme sig efter en indsprøjtning, inden dette sted bruges igen. 

Husk at lægge Genotropin tilbage i køleskabet straks efter din indsprøjtning. 

Hvis du har brugt for meget Genotropin

Kontakt så hurtigt som muligt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Genotropin, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Dit blodsukker kan blive for lavt og derefter blive for højt. Du kan komme til at ryste, svede, blive søvnig eller få følelsen af "ikke at være dig selv" og du kan muligvis besvime. 

Hvis du har glemt at bruge Genotropin

Tag ikke en dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.
Det er bedst at tage væksthormon regelmæssigt. Hvis du har glemt en dosis, skal du blot tage din næste dosis til sædvanlig tid næste dag. Notér det, hvis du har glemt en dosis, og fortæl det til lægen ved næste kontrolbesøg. 

Hvis du holder op med at bruge Genotropin

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du ønsker at stoppe behandlingen med Genotropin. 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
De meget almindelige og almindelige bivirkninger hos voksne kan ses inden for de første måneder af behandlingen og kan forsvinde enten spontant, eller hvis dosis sættes ned. 

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer): 

Voksne: 

  • Ledsmerter.
  • Væskeansamling (viser sig som hævede fingre og ankler).

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer): 

Børn

  • Ledsmerter.
  • Væskeansamling (viser sig som hævede fingre og ankler).

Voksne:  

  • Følelsesløshed eller prikken og stikkende fornemmelse under huden.
  • Smerter og brændende fornemmelse i hænder og underarme (kaldes karpaltunnelsyndrom).
  • Stivhed i arme og ben, muskelsmerter.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
Børn:  

  • Leukæmi (Dette er rapporteret hos et lille antal patienter med væksthormonmangel. Nogle af disse er blevet behandlet med somatropin. Der er dog intet der tyder på, at hyppigheden af leukæmi er højere hos væksthormonbehandlede patienter, der ikke er prædisponerede).
  • Øget tryk i kraniet (viser sig ved kraftig hovedpine, synsforstyrrelser eller opkastning).
  • Følelsesløshed eller prikken og stikkende fornemmelse under huden.
  • Udslæt.
  • Kløe.
  • Kløende knopper.
  • Muskelsmerter.
  • Forstørrelse af brysterne hos drenge (gynækomasti).
  • Væskeansamling (viser sig som hævede fingre og ankler, og ses i en kort periode i begyndelsen af behandlingen).

Voksne:  

  • Forstørrelse af brysterne hos mænd (gynækomasti).

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):  

  • Type 2 diabetes.
  • Hævelse i ansigtet.
  • Hovedpine.
  • Nedsat indhold af hormonet kortisol i blodet.

Børn:  

  • Stivhed i arme og ben.

Voksne:  

  • Øget tryk i kraniet (viser sig ved kraftig hovedpine, synsforstyrrelser eller opkastning).
  • Udslæt.
  • Kløe.
  • Kløende knopper.
  • Rødmen, kløe eller smerte på indstiksstedet.

Dannelse af antistoffer over for væksthormon, men det tyder dog ikke på, at det nedsætter virkningen af væksthormonet.  

Huden omkring indstiksstedet kan blive ujævn eller knudret, men dette burde ikke ske, hvis du ændrer indstiksstedet lidt hver gang. 

Meget sjældent ses en betændelsesreaktion i musklerne nær indstiksstedet. Dette skyldes konserveringsmidlet metacresol. Hvis lægen kan bekræfte denne muskelbetændelse, bør du bruge et Genotropin-produkt uden metacresol. 

Der er set sjældne tilfælde af pludselig død hos patienter med Prader-Willis syndrom. Der er dog ikke påvist en sammenhæng mellem disse tilfælde og behandling med Genotropin. 

Afglidning (epifysiolyse) af lårbenshovedet og Calvé-Legg-Perthes sygdom kan overvejes af din læge, hvis du oplever ubehag eller smerter i hoften eller knæet, mens du er i behandling med Genotropin. 

Andre mulige bivirkninger, der har forbindelse til din behandling med væksthormon, kan blandt andet være følgende: Du (eller dit barn) kan opleve at have højt blodsukker, eller at niveauet af et hormon fra skjoldbrusk-kirtlen (thyroideahormon) bliver nedsat. Din læge kan undersøge dette, og ordinere en passende behandling, hvis det er nødvendigt. Sjældne tilfælde af betændelse i bugspytkirtlen er indberettet hos patienter i behandling med væksthormon. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Genotropin utilgængeligt for børn. 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato (angivet som måned/år), der står på pakningen efter EXP. 

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

Før opblanding  

Opbevares i køleskab (2°C - 8°C). Opbevar tokammerampullen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 

Før åbning kan produktet tages ud af køleskab uden at blive sat tilbage i en periode på maksimalt 1 måned ved temperaturer under 25°, men herefter skal det kasseres. 

Efter opblanding  

Opbevares i op til 4 uger i køleskab (2°C - 8°C). Må ikke nedfryses. Opbevar GoQuick fyldt pen i GoQuicks ydre karton eller tokammerampullen i Genotropin Pen-æsken for at beskytte mod lys. 

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker partikler, eller hvis opløsningen ikke er klar. 

Genotropin må ikke nedfryses, eller udsættes for frost. Hvis Genotropin har været udsat for frost, må det ikke anvendes. 

Du må aldrig smide nåle eller delvist brugte eller tomme ampuller ud sammen med almindeligt affald. Brugte nåle skal bortskaffes på betryggende vis, så ingen kan bruge dem eller stikke sig på dem. Du kan få en speciel nålespand på hospitalet eller klinikken. 

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Genotropin indeholder:

  • Det aktive indholdsstof er somatropin*.
  • 1 ampul indeholder 12 mg somatropin*.
  • Efter opblanding svarer dette til en koncentration af somatropin* på 12 mg pr. ml.
  • De øvrige indholdsstoffer i pulveret er: glycin (E640); mannitol (E421); natriumdihydrogenphosphat, vandfri (E339); dinatriumphosphat, vandfri (E339) (se afsnit 2 ”Genotropin indeholder natrium”).
  • Indholdsstoffer i solvens er: vand til injektionsvæsker, mannitol (E421) og metacresol.

* Produceret i Escherichia coli ved rekombinant DNA-teknologi 

Udseende og pakningsstørrelser

Genotropin er pulver og væske til opblanding (solvens) til injektionsvæske, og findes i en ampul med to kamre.
Det ene kammer indeholder pulver og det andet væske til opblanding (solvens) (5 mg/ml eller 12 mg/ml).
Ampullen kan leveres i en fyldt pen (GoQuick®). Genotropin findes i pakninger med 1 eller 5 fyldte penne, eller 1, 5 og 20 ampuller. 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Pulveret er hvidt og væsken er klar. 

Du kan bruge ampullerne i en særlig injektionspen (Genotropin Pen). Genotropin ampuller er farvekodede, og skal bruges sammen med den tilsvarende farvekodede Genotropin Pen for at give den korrekte dosis. Genotropin 5,0 mg ampul (grøn) skal anvendes sammen med Genotropin Pen 5 (grøn). Genotropin 5,3 mg ampul (blå) skal anvendes sammen med Genotropin Pen 5,3 (blå). Genotropin 12 mg ampul (lilla) skal anvendes sammen med Genotropin Pen 12 (lilla). 

Brugsanvisning til hjælpemiddel findes i pakningen med hjælpemidlet. Tal med lægen eller sundhedspersonalet, hvis du ikke allerede har en Genotropin Pen. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup. 

Fremstiller:

Pfizer Manufacturing Belgium NV, Rijksweg 12, 2870 Puurs-Sint-Amands, Belgien. 

Dette lægemiddel er godkendt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i Det Forenede Kongerige (Nordirland) under følgende navne:

Genotropin: Danmark, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Det Forenede Kongerige (Nordirland), Portugal, Sverige, Tyskland og Østrig.
Genotonorm: Belgien, Frankrig og Luxembourg.
Genotonorm Kabipen: Spanien. 

Brugsanvisning

Genotropin GoQuick® 

Brugsanvisning

Læs hele denne brugsanvisning, inden du bruger Genotropin GoQuick-pennen.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du har spørgsmål til dosis eller behandlingen med Genotropin. 

Om GoQuick

GoQuick er en fyldt flerdosis-engangspen, som indeholder 12 mg somatropin. Pennen kan give doser fra 0,3 mg til 4,5 mg Genotropin. Hvert klik med den sorte ring ændrer dosis med 0,15 mg. Genotropin i pennen blandes kun én gang, når du begynder med en ny pen. Du skal ikke skifte ampuller. Når pennen er tom, fortsætter du blot med en ny pen.

Pennen har dosishukommelse. Dosis indstilles første gang en ny pen tages i brug. Pennen gør det muligt at trække den samme faste dosis op ved hver efterfølgende injektion. På denne måde trækker du ikke mere op end din faste dosis. 

Vigtig information

  • Bland ikke pulveret og væsken i pennen, medmindre der er en nål på pennen.
  • Opbevar ikke pennen med nålen påsat. Der kan lække Genotropin fra pennen, og der kan dannes luftbobler i ampullen. Fjern altid nålen og sæt penhætten eller nåleskjuleren på, før du lægger pennen væk.
  • Pas på ikke at tabe pennen. Hvis du taber pennen, og en af dens dele ser ud til at være gået i stykker eller knækket, må du ikke bruge den. Kontakt lægen eller sygeplejersken for at få en ny pen. Hvis du taber pennen, og den ikke går i stykker eller knækker, skal du klargøre den igen som beskrevet i trin 6 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen).
  • Rengør pennen med en fugtig klud. Læg ikke pennen i vand.
  • Brug altid en ny nål til hver injektion. Del ikke pennåle med andre.
  • Skalaen langs siden af ampulholderen, der viser, hvor meget der er tilbage, er en vejledning om, hvor meget Genotropin der er tilbage i pennen.

Opbevaring og bortskaffelse 

  • Opbevar pennen i køleskabet (2 °C til 8 °C) i den ydre karton for at beskytte mod lys. Den må ikke nedfryses eller udsættes for frost.
  • Brug ikke pennen efter udløbsdatoen.
  • Smid pennen ud (kassér den) 28 dage efter blanding, også selvom der stadig er lægemiddel i den.
  • Denne indlægsseddels anden side indeholder oplysninger om opbevaring af din GoQuick-pen.
  • Følg de lokale regler for bortskaffelse af pennen. Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Dele af din GoQuick-pen

Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

Der medfølger ikke pennåle med din GoQuick-pen. Du skal anskaffe pennåle med en længde på op til 8 mm på apoteket. 

  • Nåle, du kan bruge med din GoQuick-pen:
    • 31G eller 32G (Becton Dickinson and Company)
    • 31G eller 32G (Novo Nordisk®)
    • 32,5G eller 34G (Terumo)

Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen

Trin 1. Forberedelse
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Vask og tør hænderne.
  • Læg følgende frem på en ren, plan overflade:
    • En ny GoQuick-pen
    • En ny nål (medfølger ikke)
    • En egnet kanylebøtte (medfølger ikke).
  • Kontrollér udløbsdatoen på etiketten på pennen. Brug ikke pennen, hvis udløbsdatoen er overskredet.

Trin 2 Vælg et injektionssted
Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Vælg og rengør et injektionssted, som din læge eller sygeplejerske har forklaret det. Vælg et nyt sted, hver gang du giver dig selv en indsprøjtning. En ny indsprøjtning skal altid gives mindst 2 cm fra det sted, du brugte sidst.
  • Undgå områder, der har knoglefremspring, blå mærker, ar eller ikke-intakt hud, eller hvor huden er rød, øm eller hård

Trin 3 Sæt en ny nål på
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Træk den hvide hætte lige af pennen.
  • Tag en ny nål, og fjern papirforseglingen.
  • Skub forsigtigt og skru derefter nålen fast på pennen. Undgå at skrue for hårdt og over gevind.
    NB: Pas på ikke at sætte nålen skævt på. Det kan medføre, at pennen lækker.
  • Lad begge nålehætter blive siddende på nålen.

Trin 4 Opblanding af Genotropin 

Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Hold pennen lodret med nålen opad og med bogstavet "A" ind mod dig selv.
  • Drej med et fast greb ampulholderen ind i pennen, indtil "B" klikker ind i hakket.
  • Vip forsigtigt pennen fra side til side for at blande pulveret helt. Undlad at ryste. Væksthormon kan tage skade af at blive rystet.
  • Kontrollér, at væsken i ampullen er klar, og at alt pulveret er opløst.
    • Hvis opløsningen er uklar, eller du kan se noget pulver, så vip forsigtigt pennen fra side til side et par gange mere.
    • Hvis opløsningen stadig er uklar, eller du kan se noget pulver, må du ikke bruge pennen, men skal prøve igen med en ny pen.

Trin 5 Fjernelse af luft fra pennen
 
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Træk den ydre nålehætte af. Behold den, så du kan skrue nålen af med den efter indsprøjtningen.
  • Lad den indre nålehætte blive siddende på.
    NB: Når du har taget den ydre hætte af, skal du kunne se en indre nålehætte. Hvis du ikke kan se den, så prøv at sætte nålen på igen.
  • Hold pennen lodret med nålen opad.
  • Bank forsigtigt på ampulholderen. Herved stiger eventuelle luftbobler op til toppen.
  • Drej med et fast greb ampulholderen ind i pennen, indtil "C" klikker ind i hakket.
    • Der kan komme lidt væske frem rundt om den indre nålehætte. Det er normalt.

Trin 6 Klargøring af pennen
 
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

Klargøring fjerner eventuel resterende luft ved at skubbe en lille smule væske ud af pennen. Klargøringsdosen er 0,3 mg og ikke den dosis, som lægen eller sygeplejersken har ordineret. Du skal kun klargøre pennen, når du bruger den for første gang. 

  • Træk den indre nålehætte af, og kassér den.
    Forsigtig: Rør ikke ved nålen, så du ikke stikker dig på den.
  • Kontrollér, at der står 0,3 mg i dosisvinduet.
  • Drej den lille grå ring i pilenes retning, indtil den ikke klikker mere.
  • Hold pennen lodret med nålen pegende lige opad.
  • Tryk den lilla injektionsknap helt ind.
  • Kontrollér, at der kommer væske ud ved nålens spids. Hvis der kommer væske ud, er pennen klargjort.
    • Hvis der ikke kommer væske ud, gentages klargøringstrinnene op til 2 gange til.
    • Hvis der stadig ikke kommer væske ud, må du ikke bruge pennen. Spørg lægen eller sygeplejersken, hvad du skal gøre.

Trin 7 Indstilling og optrækning af dosis 

Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg
Første gang du bruger pennen, skal du indstille den dosis, som lægen eller sygeplejersken har ordineret.
Du skal først indstille dosis igen, når du tager en ny pen i brug, eller hvis du får at vide af lægen eller sygeplejersken, at du skal gøre det. 

  • Drej den sorte ring mod uret, indtil din dosis står ud for markeringen (ligner hvid pil) i dosisvinduet. Pas på ikke at dreje den lille grå ring.
  • Hvis du drejer din dosis forbi markeringen, skal du dreje den sorte ring tilbage for at indstille den korrekte dosis.
    NB: Hvis du ikke kan dreje den sorte ring, skal du trykke på den lilla injektionsknap, indtil den holder op med at klikke. Prøv derefter at indstille dosis igen. Bemærk, at der kommer væske ud af nålen.
  • Drej den lille grå ring i retning af pilene, indtil den ikke klikker mere.

Trin 8 Kontrollér din dosis
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Dosis på det sorte stempel skal være lige ud for markeringen (ligner hvid pil) i dosisvinduet.
  • Kontrollér, at den dosis, du trak op ved hjælp af det sorte stempel, er den samme som den dosis, du indstillede i hukommelsesvinduet.
    • Hvis dosis er den samme, er pennen klar til indsprøjtning.
    • Hvis dosis ikke er den samme, skal du sikre dig, at du har drejet den lille grå ring i pilenes retning, indtil den ikke klikker mere.

Trin 9 Indsprøjtning af Genotropin
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Hold pennen lodret over injektionsstedet.
  • Stik nålen lige ind i huden.
  • Tryk den lilla injektionsknap ned, indtil den ikke klikker mere.
  • Vent i 5 hele sekunder for at sikre, at du har indsprøjtet hele dosen. Hold et let tryk på den lilla injektionsknap, mens du venter.
  • Træk nålen ud, dvs. helt lige op, når der er gået 5 sekunder.
    NB: Hvis du ser en dråbe væske på injektionsstedet eller nålens spids, skal du ved den næste indsprøjtning forsøge at trykke på den lilla injektionsknap i længere tid, før du trækker nålen ud af huden.

Trin 10 Fjern nålen 

Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Sæt forsigtigt den ydre nålehætte på nålen for at dække nålen.
    Forsigtig: Rør ikke ved nålen, så du ikke stikker dig.
  • Brug nålehætten til at skrue nålen af med.
  • Smid nålen ud (kassér den) i en egnet kanylebøtte.
  • Tryk den hvide penhætte på pennen.
  • Læg pennen i køleskabet indtil næste injektion.

Almindelig (daglig) brug af GoQuick-pennen

Trin 1 Forberedelse
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Vask og tør hænderne.
  • Læg følgende frem på en ren, plan overflade:
    • En GoQuick-pen, der allerede er blandet
    • En ny nål (medfølger ikke)
    • En egnet kanylebøtte (medfølger ikke).
  • Kontrollér udløbsdatoen på etiketten på pennen. Brug ikke pennen, hvis udløbsdatoen er overskredet.
    Brug ikke den samme pen i mere end 28 dage efter første brug.

Trin 2 Vælg et injektionssted
Genotropin® pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg Pfizer ApS 

  • Vælg og rengør et injektionssted, som din læge eller sygeplejerske har forklaret dig det. Vælg et nyt sted hver gang, du giver dig selv en indsprøjtning. En ny indsprøjtning skal altid gives mindst 2 cm fra det sted, du brugte sidst.
  • Undgå områder, der har knoglefremspring, blå mærker, ar eller ikke-intakt hud, eller hvor huden er er rød, øm eller hård.

Trin 3 Sæt en ny nål på
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

Træk den hvide hætte lige af pennen. 

  • Tag en ny nål, og fjern papirforseglingen.
  • Skub forsigtigt og skru derefter nålen fast på pennen. Undgå at skrue for hårdt og over gevind.

NB: Pas på ikke at sætte nålen skævt på. Det kan medføre, at pennen lækker. 

  • Fjern begge nålehætter.
    • Behold den ydre nålehætte, som bruges til at skrue nålen af med efter injektionen.

Trin 4 Træk en dosis op
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Drej den lille grå ring i pilenes retning, indtil den ikke klikker mere.
  • Din dosis på det sorte stempel skal stå ud for markeringen (ligner hvid pil).
  • Kontrollér, at den dosis, du har trukket op med det sorte stempel, er den samme som den dosis, du har indstillet i dosisvinduet.
    • Hvis dosis er den samme, er pennen klar til indsprøjtning.

NB: Hvis den optrukne dosis er mindre, er der ikke en fuld dosis Genotropin tilbage i pennen.
Følg lægens eller sygeplejerskens anvisning på, hvad du skal gøre, hvis der ikke er en fuld dosis tilbage i pennen, eller kontakt lægen eller sygeplejersken for at få at vide, hvad du skal gøre.

Trin 5 Indsprøjtning af Genotropin  

Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Hold pennen lodret over injektionsstedet.
  • Stik nålen lige ind i huden.
  • Tryk den lilla injektionsknap ned, indtil den ikke klikker mere.
  • Vent i 5 hele sekunder for at sikre, at du har indsprøjtet hele dosen. Hold et let tryk på den lilla injektionsknap, mens du venter.
  • Træk nålen ud, dvs. helt lige op, når der er gået 5 sekunder.
    NB: Hvis du ser en dråbe væske på injektionsstedet eller nålens spids, skal du ved den næste indsprøjtning forsøge at trykke på den lilla injektionsknap i længere tid, før du trækker nålen ud af huden.

Trin 6 Fjern nålen
 
Genotropin® Pfizer ApS pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 5 mg og 12 mg 

  • Sæt forsigtigt den ydre nålehætte på nålen for at dække nålen.
    Forsigtig
    : Rør ikke ved nålen, så du ikke stikker dig.
  • Brug nålehætten til at skrue nålen af med.
  • Smid nålen ud (kassér den) i en egnet kanylebøtte.
  • Skub den hvide penhætte på pennen.
  • Læg pennen i køleskabet indtil næste indsprøjtning.

Brug af nåleskjuleren (valgfrit)
Nåleskjuleren er en valgfri funktion, der leveres separat. Den bruges til at skjule nålen under injektion.

Sæt nåleskjuleren på:
Sæt nåleskjuleren på efter trin 5 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen) for at undgå at stikke dig på nålen. 

  • Træk den sorte hætte af nåleskjuleren.
    • Hvis nåleafskærmningen glider ud, skal du skubbe den tilbage i nåleskjuleren, indtil den klikker på plads.
  • Det sorte logo på nåleskjuleren skal være lige overfor det lilla logo på pennen. Tryk forsigtigt nåleskjuleren ned på pennen, indtil den klikker på plads.
  • Efter trin 6 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen) skal du trykke på den sorte knap for at udløse nåleafskærmningen fra nåleskjuleren.
  • Følg anvisningerne som beskrevet fra trin 7 (Klargøring og brug af en ny GoQuick-pen).

Sådan fjernes nålen, hvis nåleskjuleren sidder på:

  • Sæt den ydre nålehætte ind i enden af nåleafskærmningen.
  • Brug den ydre nålehætte til at trykke nåleafskærmningen ind, indtil den er på plads.
  • Brug nålehætten til at skrue nålen af med, og smid nålen ud (kassér den) i en egnet kanylebøtte.
  • Lad nåleskjuleren blive på pennen.
  • Sæt den sorte hætte på nåleskjuleren. Læg pennen i køleskabet.

Sådan fjernes nåleskjuleren:
 
  • Fjern først nålen, og træk derefter forsigtigt nåleskjuleren af pennen.
  • Smid ikke nåleskjuleren ud. Den kan bruges med din næste pen.

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret i juni 2024. 

Gå til toppen af siden...